Foto: Verandah
DRIKKE

Indisk cocktail-favorit

Hvis du er til syrligsøde cocktails a la mojito og margarita, så er den indiske Quinine Sour måske din nye yndlingsdrink

Cocktailen Quinine Sour kan efter sigende kun fås to steder i verden: På den indiske michelinrestaurant Gymkhana i London og på Verandah på Københavns havnekant. Drinken består af gin, citrus og sirup kombineret med frisk ingefær og æggehvider, som binder ingredienserne sammen, og giver drinken et blødt skum på toppen.

Tørstig efter cocktails? Få opskrifterne på 4 fristende cocktails

Da vi smagte cocktailen på Verandah pyntede bartenderen cocktailen med et par friske karryblade, som er smukke og mørkegrønne og har en umiskendelig duft at karry. Dernæst lavede han tre små hjerter i skummet. Du kan gøre ham kunsten efter ved at dryppe tre små dråber vaniljeekstrakt i forlængelse af hinanden. Tag så en skarp kniv, og før knivspidsen forsigtigt igennem midten af dråberne i en bevægelse, voilá!

Se restaurant Verandahs menu på verandah.dk

Få også Verandahs opskrift på en lækker snack med dybstegte kartofler!

Verandahs Quinine Sour
1 cocktail

Det skal du bruge til Quinine Sour:
4 skiver frisk ingefær, tyndtskåret
3-4 friske karryblade (kan udelades)
50 ml Tanqueray Gin
25 ml citronsaft
2 ml sukkersirup (Gomme syrup)
50 ml æggehvide

Sådan mixer du en quinine sour:
Bland alle ingredienserne i en shaker og ryst uden is. Tilføj is og ryst igen. Si drinken i et afkølet coupette-glas, så der kommer et fint lag hvidt skum på toppen. Pynt evt. med vaniljeekstrakt og et karryblad.

Køb et abonnement på Mad & Bolig og få inspiration til boligindretning, vin, drinks og gourmet hver måned.

Læs mere om: