Opskrift på syrensaft eller saft med syrener
DRIKKE

Syrensaft

Brug de velduftende syrener til at lave skøn syrensaft. Saft af syrener kan både bruges som saft eller i syltetøj, is og kager.

Lav en super dejlig saft med klaser af spiselige syren-blomster. Syrensaften kan drikkes som læskende sommerdrik med list danskvand og isterninger eller bruges i drinks, kager eller madlavning. Vi kan også varmt anbefale at lave friske pind-is af syrensaften ved at fryse den ned i pind-is-forme. 

Prøv også: Marmelade af syrensaft

Opskrift på syrensaft: Sådan laver du saft af syrener

Det skal du bruge til syrensaft:

  • 3 citroner 
  • 40 klaser syrenblomster
  • 1,8 kg sukker
  • 60 g citronsyre
  • 2½ l kogende vand
  • ¼ tsk Atamon

Sådan laver du syrensaft:

  1. Vask citronerne grundigt, og skær dem i skiver.
  2. Læg blomsterne i en stålskål sammen med sukker, citronsyre og citronskiverne. Hæld det kogende vand over, og rør et par gange i det så sukkeret bliver opløst.
  3. Bland Atamon i lidt af den varme saft, og tilsæt det til blandingen. Dette giver en bedre konservering. Skal saften ikke opbevares i længere tid, så spring Atamon over.
  4. Dæk skålen med husholdningsfilm, og lad den stå på køl i 3 dage. Si syrensaften, og hæld den på rene, skoldede flasker. Opbevar saften i køleskabet.

 

Se flere opskrifter med syrener her ...

Spiselige blomster - sjældne, skønne og delikatesse

Læs mere om: