Påskefrokost
FISK & SKALDYR

15 fiskeforretter til din påskefrokost

Forretter med fisk en skøn og sand klassiker til en påskefrokost, og da det er sæson for mange af vores havfriske venner, er der god grund til at smutte en tur omkring fiskehandleren netop nu! Så kan du og dine gæster nyde godt af de mange fordele ved at spise fisk.

15 fiskeforretter til din påskefrokost

Foråret byder på mange lækre råvarer, og fisk er især en ægte forårsbebuder til de mange middagsselskaber og påskefrokoster. Der er mange måder at servere fisk på, så selv børn og fiskeforskrækkede voksne kan spise med!

Inspiration: Få mere inspiration til din påskefrokost her!

Forårets fisk

Forårsmånederne marts og april byder på smækre torsk, hornfisk, sild, havørred, laks, regnbueørred, gedde, aborre og pighvar, og i april og juni dukker også rødspætten og ålen op. Når en fisk er i sæson, smager den bedre, og er samtidig billigere, så der er god grund til mæske sig i forårets fisk.

FÅ MASSER AF INSPIRATION TIL HVERDAGEN OG FESTEN MED MAD & BOLIG!

Det gode tilbehør

Det er i og for sig nemt nok at tilberede fisken. Men at finde det rigtige tilbehør kan være noget af en kamp og tager tit længere tid at forberede. Tilbehør til din fisk er vigtigt, da det er med til at frembringe den gode smag i fisken. Hvad end du vælger at marinere din fisk eller servere den fersk med et smagsfyrværkeri ved siden, kan du med fordel pifte din fisk op med gode råvarer, som hører foråret til fx asparges, citron og rabarber. 

Prøv også: Forret med rejer

I galleriet nedenfor finder du vores bud på 15 forretter med fisk:

15 fiskeforretter i forårets tegn