FISK & SKALDYR

Grillet hornfisk

Serveret med tomatsalat

Til 4 personer

2 hornfiskefileter, ca. 500 g
½ dl rugmel
Salt og peber
4 tsk. basilikumpesto
Salt og peber
6 tykke skiver lyst brød, gerne Ciabatta
Olivenolie
3 peberfrugter
Tomater
Mozarella
Balsamico
Rød og grøn basilikum

Gå hornfiskefileterne efter for ben. Del hver filet i to og vend dem i rugmel blandet med salt og peber. Fordel 1 tsk. pesto inden i hver hornfiskefilet. Fold fileterne sammen. Grill ca. 2 minutter på hver side - hold dem evt. lukkede med en paletkniv. Skær brødet i terninger. Vend terningerne i olivenolie og kom dem i ovnen ved 200° i 5-10 min. til de er gyldne.

Skær peberfrugterne i 4 stykker. Fjern frøstol og kerner. Grill på skindsiden i 1-2 minutter til skindet begynder at boble og blive sort. Pil skindet af. Skær tomater og mozzarella i skiver. Bland tomat, mozzarella, grillet peberfrugt, croutoner og stænk med olivenolie og balsamico. Pynt med basilikum.

FRUGTIG ROSÉ ELLER HELT RØD

En grillet og rustik sommerfisk som hornfisk nærmest råber på en sprød og kølig rosé eller frisk og ung rødvin. En PINOT NOIR fra Alsace er let nok til ikke at overdøve fiskens fine smag, og samtidig har den stadig muskler nok til at matche den markante grillsmag.




Læs mere om: