FISK & SKALDYR

Grillet sandart med forårsløg og ingefær

Lækker vietnamesisk opskrift fra Restaurant Lê Lê

4 personer

1 hel sandart med hoved og hale
salt og peber
5 stilke citrongræs
1-2 store knolde ingefær
1 bundt forårsløg

Ingefærsauce
2 fed hvidløg
1 lille rød, stærk chili
40 g finthakket ingefær
6 spsk fiskesauce
3 spsk sukker
6 spsk limejuice

Tilbehør: risnudler

Rens fisken, og behold hoved og hale. Skær fisken op på mavesiden, og skær små riller på begge sider af fisken, så urterne kan komme ind i kødet, og samtidig bliver fisken hurtigere stegt. Drys salt og peber på en tallerken, og lad det stå klar. Bank på citrongræs med en kniv, så duft og smag kan træde frem. Skræl ingefæren, og skær den i strimler. Gnid fisken udvendig med ingefær og citrongræs, og læg derefter urterne ind i maven på fisken sammen med 3-4 hele forårsløg. Gem ca. halvdelen af ingefæren. Ingefærsauce: Hak hvidløg, chili og ingefær fint, og bland med resten af ingredienserne. Rør det godt op indtil sukkeret er opløst. Tilberedning: Grill fisken ca. 3-4 min. på hver side til den er stegt og saftig. Grill de resterende forårsløg og ingefærstrimler som tilbehør til fisken. Server fisken med grillede forårsløg og ingefær og ingefærsaucen fordelt i fire små skåle.

Suppler med kogte risnudler eller evt. med rispapir, så man kan lave sine egne friske ruller med fisk og urter.

Få flere opskrifter fra Lê Lê:
Spinatsalat med pære
Grillede vagtler med five spice
Havbarstatar
Melon med kokosmælk, mynte, peanuts og knust is

Læs mere om: