FISK & SKALDYR

Krabbekløer med hjemmelavet mayonnaise og citron

Krabbekløer med hjemmelavet mayonnaise og citron er forretten til grillmenuen Sommermad: geniale grillerier. Få den nemme opskrift her.

MENU

Forret:
Krabbekløer med citron og hjemmelavet mayonnaise
 Krabbekløer med mayonnaise og citron

Hovedret:
Landkylling på grill
Kartoffelspyd med grillolie
Grillede grøntsager
 Landkylling på grill - kartoffelspyd med grillolie - grillede grøntsager

Dessert:
Jordbærtoast med grillet nektarin og is
 Jordbærtoast med grillet nektarin og is

6 personer

Krabbekløer:
1,5-2 kg krabbekløer
1 spsk dildfrø
2 fed hvidløg
1 citron
1 dl olivenolie
havsalt og peber

Hjemmelavet mayonnaise:
1 pasteuriseret æggeblomme
1 tsk dijonsennep
1 nip salt
1½-2 dl olivenolie
1 bundt dild
1 citron

Krabbekløer: Slå krabbekløerne med bagsiden af en ske, så de får et knæk. Læg dem i en frostpose. Put dildfrø og hvidløg i en morter, og knus blandingen. Skyl citronen grundigt, riv skallen fint, og rør de knuste dildfrø, hvidløg og citronskal sammen. Pres saften ud af citronen, hæld den over, og tilsæt olivenolien. Krydr med havsalt og friskkværnet peber. Hæld marinaden i posen til krabbekløerne, og lad det hele marinere i nogle timer eller natten over.

Grill krabbekløerne i 8-10 minutter på hver side på en hed grill.

Hjemmelavet mayonnaise: Pisk æggeblommen godt med sennep og salt. Tilsæt en smule olie, mens du pisker. Tilsæt olien efterhånden i en tynd stråle, mens der piskes til mayonnaise. Server den hjemmelavede mayonnaise til krabbekløerne.

Servering: Server krabbekløerne med citronbåde, frisk dild, den hjemmelavede mayo og godt brød til. Og husk skylleskåle.

10 skønne forårskjoler

Læs mere om: