FISK & SKALDYR

Stenbiderrogn med salat af glaskål, agurk, dild og sprøde brød

Stenbiderrogn - ”den danske kaviar” er en simpel, men lækker forårsspise og nem at tilberede.

4 personer

Stenbiderrogn opskrift - det skal du bruge

200 g stenbiderrogn u 3 spsk æbleeddike
4 spsk koldpresset rapsolie
1 tsk akaciehonning
salt og friskkværnet peber
1 glaskål
½ agurk
1 bundt dild
12 skiver sprødt brød

Sprøde brød

¼ daggammelt hvedebrød
1 spsk rapsolie
havsalt

Stenbiderrogn opskrift - sådan laver du salat og sprøde brød

Salat

Rør eddike, olie, honning, salt og peber sammen til en dressing. Skræl glaskål, og snit den i ultratynde skiver på mandolinjern eller med en god skarp kniv. Skær også agurk i tynde skiver, og vend godt med glaskål, hakket dild og dressingen.

Sprøde brød

Skær brødet i helt tynde skiver, og læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp med rapsolie, og drys med salt. Bag brødskiverne i ovnen ved 180° i 5-7 min., indtil de er helt gyldne og sprøde.

Anret salaten på tallerkener, og drys stenbiderrogn og de sprøde brød ud over. Server som en forret eller en let frokostret.

Bliv inspireret af flere nemme opskrifter på retter med stenbidderrogn i galleriet nedenfor.

Nemme opskrifter på stenbiderrogn- Servér den på nye måder

Læs mere om: