tapas
FISK & SKALDYR

Tapas med knoldselleri, saltet torsk og rødbede

Tapas: Denne lækre ret med knoldselleri er en del af en nordisk tapas-menu med seks retter.

Tapas

Antal: 6 personer

Ingredienser
Fiskelage:

5 dl vand
30 g sukker
50 g groft havsalt
2 hele nelliker

Bagt knoldselleri:
1 knoldselleri
3 spsk olivenolie
3 spsk salt
600 g hvid fisk (lange eller torsk)
300 g groft salt

Lav lækre tapas-forretter til nytår!

Rødbedetopping:
1 rødbede (ca. 100 g)
1 spsk fintrevet peberrod
1 spsk æbleeddike
salt og friskkværnet peber

Sådan laver du retten
Fiskelage: Hæld alle ingredienser til lagen i en gryde, og kog op, til salt og sukker er opløst. Køl lagen ned. Læg fisken i et fad, og hæld lagen over. Dæk til med husholdningsfilm, og sæt fadet i køleskab til næste dag.

Bagt knoldselleri: Skær rødderne af den rå knoldselleri, og skrub den omhyggeligt i koldt vand. Tør den grundigt af. Pensl sellerien med olie, og dæk den derefter med salt. Bag knoldselleri ved 170°, til den er mør, det tager omkring 3 timer. Lad den køle af, og skær den bagte knoldselleri i skiver på tykkelse med brødskiver.

Rødebedetopping: Skræl rødbeden, og riv den groft. Bland rødbede, peberrod og æbleeddike. Smag til med salt og peber. Tag torsken op af lagen, og tør den med køkkenrulle. Fjern ben, og skær den i tynde skiver. Anret lidt fisk på hver selleriskive, og top med rødbedeblandingen.

Find flere lækre opskrifter på tapas her!

Knoldselleri, saltet torsk og rødbede