FISK & SKALDYR

Torsk marineret i tang i salatrulle

Natur og umami er store trends i 2013. Vi har lånt fra det japanske køkken med råmarineret torsk kombineret med endnu en smag fra havet: torsk. Lad gæsterne selv rulle fisken i salatblade med tang og sesam.

 

Torsk marineret i tang i salatrulle

Antal: 4 personer

Trends: Natur, umami, 'seating', madteater

Det skal du bruge for at lave torsk marineret i tang i salatrulle

  • 150-200 g torskefilet, som har været frossen i min. 3 timer
  • 2 spsk mikset tørret tang*
  • 1 tsk salt
  • 2 hovedsalater, rød og grøn
  • 100 g tangsalat*
  • ¼ bundt purløg
  • 2 tsk mørk sesamolie
  • 1-2 tsk sesamfrø
  • japansk mayonnaise

Sådan laver du torsk marineret i tang i salatrulle

  1. Drys fisken med tørret tang og salt på begge sider, og lad den marinere i 30 min.
  2. Skær fisken i tynde skiver, og tag 8 store salatblade, 4 grønne og 4 røde, og læg dem sammen.
  3. Fordel fisken derpå sammen med purløg, tangsalat og sesamolie, rul fileterne stramt sammen, og skær dem derefter i skiver.
  4. Drys dem med sesamfrø, og server med japansk mayonnaise eller en almindelig god mayonnaise.

* Tørret tang kan du købe i helsekostbutikker, hos fiskehandleren og asiatiske købmænd, og tangsalat hos din fiskehandler, døgnnetto og asiatiske købmænd.

Tip! Du Kan også lave rullerne med laks, jomfruhummer eller tigerrejer og bruge icebergsalat og spidskål til at rulle i.

Få flere tips om madtrends anno 2013 i galleriet nedenfor

Madtrends 2013

Læs mere om: