rødbeder bagt med salt og hø
GRØNT

Bag rødbeder med salt og hø

Giv rødbederne en anderledes smag ved at bage dem med hø.

Der er dømt drama queen, når den lille rødbede stjæler billedet. Lad den. For den kan sagtens både spille hoved- og birolle i suppe og salater og som syrligt tilbehør.

Her får du en opskrift, hvor hø giver rødbeden en ny og anderledes smag. Du bager simpelthen dine rødbeder med hø og salt. Bland de færdige rødbeder med rygeost, æbler og dild til en skøn frokostret eller som tilbehør til kød.

Se også: Quinoa-frikadeller med rødbede

Salt- og høbagte rødbeder med rygeost, æble og dild

(4-6 personer)

Ingredienser:

1 kg nye rødbeder

500 g salt

2 håndfulde hø

2 spsk æbleeddike

1 spsk akaciehonning

2 spsk koldpresset rapsolie

salt og friskkværnet peber

100 g rygeost

1 æble

1 bundt dild

Sådan gør du:

Skær toppen af rødbederne, men lad 3-4 cm af toppen blive. Vask bederne fri for jord, og tør dem med køkkenrulle. Læg dem i et ildfast fad, og pak dem ind i hø og salt. Bag i ovnen ved 170° i 70-80 min., indtil de er bløde og møre. Tag dem ud af ovnen, og lad dem afkøle let.

Tag bederne op af saltet, og pil skallen af med en urtekniv. Skær rødbederne i grove stykker, og vend med eddike, honning, rapsolie, salt og peber.

Anret dem på et fad, og drys med klatter af rygeost, æble skåret i terninger og hakket dild.Server retten som en selvstændig frokostret eller forret, men den kan også fungere som tilbehør til stegt eller grillet fisk, fjerkræ eller lyst kød.

Se også: 10 rustikke køkkener

bagte rødbeder med salt og hø

Tip

Du kan også lave retten med gule beder eller bolsjebeder. Hø er med til at give rødbederne en let røget og ‘brændt’ smag.

Få flere efterårsopskrifter i galleriet nedenfor.

4 efterårs-opskrifter med sæsonens råvarer