GRØNT

Bagt græskar-salat med røget spæk, pærer og skalotteløg

Spis denne salat med bagt græskar til fisk, kød eller som selvstændig ret med godt brød.

Opskrift på bagt græskar-salat

4 personer
Det skal du bruge:

  • 1 stor butternut squash, 1 pumpkin el. 1 hokkaido
  • 2 spsk æbleeddike
  • 2 spsk koldpresset rapsolie
  • 1 spsk akaciehonning
  • 1 pære
  • 1 skalotteløg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 50 g røget spæk
  • Havsalt og peber

Prøv også: Nem opskrift på forret med bagt græskar

Fremgangsmåde:

  1. Skræl græskarret, del det, og skrab kernerne ud.
  2. Skær græskarkødet i grove stykker eller både, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Vend stykkerne godt rundt med eddike, olie, salt, honning og peber. Bag græskarstykkerne ved 180° i 7-8 min., til de er møre, men stadig med bid; de kan godt smide lidt væske under bagning, den kan du gemme og bruge som lidt ekstra dressing.
  3. Frigør pæren for kernehuset, og skær den i helt tynde både. Pil skalotteløget, og skær det i tynde ringe. Hak persillen groft.
  4. Fordel græskarstykkerne på fire tallerkener, og drys pærebåde, skalotteløg og persille udover.
  5. Skær til sidst røget spæk i helt tynde skiver, læg dem på et stykke bagepapir, og steg dem sprøde og gyldne i ovnen ved 180° i ca. 8-10 min. Alternativt skær det røgede spæk i små terninger og rist dem sprøde på en varm pande.
  6. Drys det sprøde spæk ud over salaten, og server.

Find flere opskrifter med græskar her

Find inspiration til desserten i galleriet nedenfor.

Se også galleriet med lækre italienske opskrifter: