GRØNT

Bagt gulerodssuppe

Kille Ennas rustikke suppe med kardemomme

(2 liter)
50 g finthakkede løg
2 hele fed hvidløg
1 tsk finthakket jalapeño-chili uden kerner
½ spsk fintreven pomerans- eller appelsinskal
½ kg modne tomater
800 g gulerødder i medium skiver
1 tsk frisk oregano eller timian
2 tsk hele korianderfrø, groftmalede
1 tsk hele spidskommenfrø, groftmalede
¼ tsk hele, hvide peberkorn, groftmalede
1 tsk finthakket gurkemejerod
½ tsk muskatblomme, friskmalet
6 grønne kardemomme­kapsler, groftmalede
ca. 1½ l koldt vand
3-4 dl kokosmælk
havsalt
friskkværnet sort peber

PRØV OGSÅ: Ærtesuppe med lime og timian

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på supper her!

Brug en römertopf til at tilberede retten. Det er en lerpotte til ovnbagning. En ildfast gryde kan også bruges. Start med at sætte römertopfen i blød i koldt vand.
Hæld alle ingredienserne undtagen kokosmælk op i römertop­fen/gryden. Placer den i den kolde ovn med låg på. Sæt ovnen på 225° og bag i 1½ til 1¾ time.
Kværn suppen gennem en gammeldags grønsagskværn. Har man ikke en sådan, kan man forsigtigt forsøge sig med enten blender eller foodprocessor. Hæld suppen i en gryde og bring i kog. Smag på den og krydr evt. med ekstra havsalt og friskkværnet sort peber. Træk gryden væk fra varmen og tilsæt evt. kokosmælk.
Server med tynde skiver ristet brød.

Læs mere om: