GRØNT

Bagte tomater med fyld af jomfrubryg og krydderurter

Lav bagte tomater og brug dem som tilbehør til en hovedret eller sammen med en fyldig salat

4 personer

Ingredienser:
8 tomater
2 skalotteløg
4 stængler bladselleri
2 spsk olivenolie
2 dl kogt jomfrubyg*
½ bundt persille
½ bundt kørvel
10 blade ramsløg
havsalt og friskkværnet peber
50 g friskost
30 g friskrevet parmesan

Lav dine bagte tomater og servér dem direkte fra ovnen i dette fine ovnfaste fad fra Mad & Boligs shoppen - køb det her

Sådan laver du bagte tomater:
Skær et låg af tomaterne, og tag tomatfyldet ud med en teske. Pres det igennem en sigte over en skål, så du får noget tomatsaft ud af det og slipper for kernerne. Pil løgene, og hak dem, og snit bladsellerien fint. Sauter begge dele ganske kort i 1 spsk olivenolie. Tag det af varmen, og bland det i de kogte korn. Tilsæt lidt af tomatsaften sammen med de hakkede krydderurter. Kornfyldet skal ikke svømme i saft, bare lige samles af den. Smag tomaterne til med salt og peber. Læg en lille klat friskost og lidt revet parmesan i hver tomat, fordel kornfyldet oveni, og slut af med lidt ost og parmesan igen. Sæt tomaterne i et smurt, ovnfast fad, dryp dem med lidt olivenolie, og krydr med salt og peber.
Bag dem ved 225° i 15-20 min., så de bliver bagt igennem og er flot gratinerede på toppen. Tag de bagte tomater ud, og server dem med det samme.

Med en god og fyldig salat og brød til kan de bagte tomater gøre det ud for en hovedret. Du kan også servere de bagte tomater som tilbehør til en hovedret.

* Jomfrubyg er en nordisk kornsort. Det er et fuldkornsprodukt med en mild smag.

H&M Conscious Exclusive kollektion // Se kampagnen

Læs mere om: