bruschetta
GRØNT

Bruschetta med rejer, agurk, ærter og sumac-dressing

Denne sommerlige opskrift på bruschetta er en lækker forret. Få opskriften på bruschetta med rejer her!

Bruschetta er en klassisk italiensk forret. Bruschetta er dog også rigtig lækkert at tage som en snack eller en ret, der står for sig selv. Variationsmulighederne for bruschettas er næsten uendelige så det er bare at sætte fantasien i gang. Her har vi valgt at give dig en opskrift på bruschetta med rejer

Ingredienser til Bruschetta:

Til 6 personer
10 skiver daggammelt speltbrød
2 spsk olivenolie
1 agurk
100 g ærter
200 g rejer

Sumac-dressing:
4 spsk cremefraiche 18 pct.
2 tsk sumac
salt og friskkværnet peber

Til servering:
selleriurt eller bredbladet persille

Kan du lide bruschetta så prøv også: Lynstegt tun - til forret eller tapas

Sådan laver du bruschetta:
Pensl brødskiverne med olivenolie, og rist dem i ovnen ved 200° i 5-7 min for at få sprøde bruschetta. Lav lange agurkestrimler med en kartoffelskræller. Bland agurkestrimler, ærter og rejer i en skål, og stil evt. i køleskabet. Så bliver dine bruschetta lækre!

Sådan laver du sumac-dressing:
Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med salt og peber.

Fordel rejeblandingen på de ristede brød, top med dressing, og pynt med lidt selleriurt eller bredbladet persille. Så har du skønne bruschettas til dine gæster.

Prøv også opskriften: Laksetærte med broccoli

Tips
Sumac er et syrligt krydderi, der bruges meget i mellemøsten og nordafrika. Køb det i specialbutikker eller på nettet.

Knoldselleri, saltet torsk og rødbede

Læs mere om: