kartoffelsalat
GRØNT

Kartoffelsalat med gedeost og birkes

Denne kartoffelsalat smager af forår og sommer!

Foråret og sommeren bringer ikke bare lyse og lunefulde dage med sig, men også lækre og saftige grøntsager.

Kartoflen er en af danskernes fortrukne spiser, selvom flere frygter kartoflen pågrund af det høje indhold af kulhydrat, men kartoflen er faktisk slet ikke så farlig. Kartofler er fedtfattige og mættende, rig på kostfibre og bugner af lækre vitaminer - alt sammen noget vi har godt af! 

Vi giver dig her den sprøde og lækre opskrift på en kartoffelsalat med fløjlsblød gedeost og knasende birkes. 

Det skal du bruge for at lave kartoffelsalat med gedeost og birkes:

Antal: 6 personer

  • 400 gram små kartofler
  • 2 spsk. blå birkes
  • 1 tsk. rosa peber
  • 1-2 spsk. olivenolie
  • 100 g Tebstrup-gedeost i olie
  • 4 kviste mynte
  • salt og sort peber

Se også: Kartoffelsalat med rejer her!

Sådan laver du kartoffelsalat med gedeost og birkes:

  1. Vask kartoflerne, og kog dem møre med skrællen på

  2. Køl dem af, og skær dem i halve på langs.

  3. Vend kartoflerne med birkes, olie, salt og peber.

  4. Anret kartoflerne med gedeost, mynteblade og rosa peber.
     

Tip: Man kan med held tilsætte finrevet citronskal og citronsaft og erstatte mynte med andre bløde krydderurter. Fx. basilukum, persille, purløg eller dild, eller man kan blande dem alle sammen.