Pandekager
GRØNT

Kikærtepandekager med kartoffelspinatmasala og raita

En slip let-pande er sagen, når man skal bage kikærtepandekager.

(4 pers., 8 pandekager)

Kikærtepandekager
4 dl kikærtemel
1½ tsk. salt
5 dl vand
4 tsk. nigellafrø
2 spsk. smagsneutral olie

Kartoffelspinatmasala
1 kg kartofler
200 g rødløg (urenset vægt)
7 hele kardemommefrø
¾ spsk. hel spidskommen ¾ spsk. hel koriander
¾ spsk. garam masala el. karry
1 spsk. smagsneutral olie
½ dl vand
2 fed hvidløg
450 g frossen helbladet spinat
Cayennepeber efter smag
Salt

Raita
½ agurk
1 tomat eller banan
5 dl yoghurt naturel
½ tsk. spidskommen
Salt

Kikærtepandekager
Hæld mel og salt i en skål og pisk vandet i lidt ad gangen, så dejen bliver lind og klumpfri. Tilsæt olien. Lad dejen hvile i 15-30 minutter ved stuetemperatur, så bliver den også lidt tykkere. Pisk evt. lidt mere vand i dejen og tilsæt nigellafrø. Bag mellemstore pandekager ved høj varme på en slip letpande uden fedtstof. Brug ca. ¾ dl til hver pandekage. Vend, når pandekagen er lysebrun, og bag den færdig på den anden side. Læg den på en tallerken og dæk til med stanniol. Bag resten på samme vis.

Få opskriften på en lækker salat med kikærter

Kartoffelspinatmasala
Skrub eller skræl kartofl erne. Skær dem i terninger på ca. 2 x 2 x 1 cm. Pil løget og skær det i ca. 1 x 1 cm store terninger. Flæk kardemommekapslerne med en kniv og pil frøene ud. Rist kardemomme, spidskommen og koriander på en tør pande eller i en gryde, til det dufter. Ryst hele tiden. Hæld krydderiblandingen i en morter eller kaff emølle og stød krydderierne fi nt eller mellemfi nt. Steg løgene i olien nogle minutter, tilsæt krydderierne og garam masala, steg videre under omrøring i ½ minut. Tilsæt kartofl er og steg under omrøring i 1 minut, tilsæt vand, presset hvidløg, salt og cayennepeber. Lad retten simre under låg i ca. 15 minutter, til kartofl erne er møre. Tilsæt spinaten, og kog videre under låg, til spinaten er gennemvarm, og smag til. Tips: Stødte krydderier kan til nød bruges i stedet for hele, de skal blot ristes i olien med løgene. En mindre mængde frisk spinat kan tilsættes i stedet for den frosne.

Raita
Skær agurken igennem på langs, tag kernerne ud med en teske og skær agurken i små terninger. Skær tomaten eller bananen i små terninger. Rist spidskommen på en tør pande, til den dufter. Stød den fint i en morter og bland yoghurten med spidskommen, agurk og tomat/banan og smag til med salt. Du kan bruge alle slags grønsager og frugter i denne raita, skåret småt ud. Prøv også at smage til med ca. 1½ tsk. fintreven frisk ingefær.
 

 

Læs mere om: