linser
GRØNT

Linser med nye løg og persille

Linser er sunde, nærende og spækkede med proteiner! Denne variant med nye løg og persille er den perfekte grønne makker til en god middag.

Nogen tror, at linser er for de kødforskrækkede vegetarer! Men de små frø kan meget mere end at agere fylde i det vegetariske køkken. Her får du en italiensk variant med masser af saft og kraft!

Prøv også: italiensk madbrød

Linser med nye løg og persille

6 personer

Det skal du bruge til linser med løg og persille:

  • 200 g grønne linser
  • 1 fed hvidløg
  • 5 kviste rosmarin
  • havsalt og friskkværnet peber
  • 2-3 nye rødløg
  • 1 spsk rørsukker
  • ½ dl rødvinseddike 
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 bundt bredbladet persille

FÅ ITALIENSKE OPSKRIFTER LEVERET TIL DØREN MED MAD & BOLIG!

Sådan laver du linser med løg og persille:

  1. Skyl linserne i koldt vand, og dryp dem af i en sigte. Hæld lidt olivenolie i en gryde sammen med det hele fed hvidløg og rosmarinkvistene, og sauter forsigtigt i et par min.
  2. Tilsæt linserne, hæld vand på, så det dækker, og krydr med salt og peber. Bring gryden i kog, skru ned på lavt blus, og kog linserne i 30-35 min., til de er møre, men stadig har bid.
  3. Sylt rødløgene, mens linserne koger. Halver løgene, skær dem i tynde skiver, og læg dem i en lille skål. Mariner med lidt salt, rørsukker og rødvinseddike, og lad dem trække i 15-20 min., så de falder lidt sammen, men stadig er helt sprøde.
  4. Tag linserne af varmen, når de er færdigkogte, og smag til med olivenolie, salt og peber. 
  5. Vend linserne med de syltede rødløg og masser af hakket persille, og spis linserne lune.

Prøv også: 5 italienske retter

Læs mere om: