GRØNT

Nye kartofler med spidskål og dild

Server denne ret som en selvstændig frokostsalat med godt brød eller som tilbehør til grillet fisk, kød. fjerkræ eller en god frikadelle.

(4 personer)
500 g nye kartofler
½ spidskål, 300-400 g
1 bundt dild
Dressing:
1 dl fløde
1 spsk sukker
5 spsk citronsaft eller lys frugteddike
1 tsk revet skal af usprøjtet citron
1 spsk koldpresset rapsolie
salt og peber
Vask de nye kartofler i koldt vand og kog dem.

Flæk spidskålen, fjern rodstokken, skær spidskålen i grove stykker og læg dem i en skål.

Læg de færdigkogte kartofler i koldt vand for at køle dem ned.

Skær de kolde kartofler i kvarter og læg dem i skålen med spidskål.

Hak dilden groft og bland den med kål og kartofler.

Dressing:
Bland alle ingredienserne i en skål og rør dem godt sammen, så fløden tykner lidt og får en dejlig sur/sød smag.

Vend dressingen i kål/ kartoffelsalaten og lad den trække et par minutter inden servering.

Læs mere om: