GRØNT

Nye kogte kartofler

Der er ikke noget som årets første kartofler, kogt forsigtigt og serveret med smør og salt.

(6-8 personer)
1 kg nye kartofler
1 bundt dild
1 spsk havsalt

Skrub kartoflerne let i koldt vand og læg dem i en gryde med vand, der lige dækker. Tilsæt dildstilke og salt og lad kartoflerne koge op under låg. Skum af, skru ned på lavt blus og lad kartoflerne småkoge 7-8 min.

Sluk for gryden, lad kartoflerne trække 7-8 min. i kogevandet og hæld vandet fra. På den måde bliver de møre, men holder stadig et godt bid.

Server dem f.eks. med hakket dild, koldt smør og sydesalt. Eller køl dem let af og og brug de lækre kartofler i en salat eller andre lette anretninger.

FORSIGTIG KOGNING
De mest almindelige tidlige kartoffelsorter er Arielle, Solist, Agata, Frislænder, Sofia og Folva. De nye kartofler er på en gang mandelagtigt sprøde i biddet og sprængfyldte med saft og kraft, nærmest læskende, og skal derfor tilberedes på en anden måde end 'gamle' kartofler: nemlig med en kortere og mere forsigtig kogning.

Jordbær Jordbær Jordbær Jordbær Jordbær Jordbær Jordbær Jordbær Jordbær Jordbær Jordbær Jordbær Jordbær Jordbær Jordbær Jordbær 10 råvarer, du skal spise i juni
Læs mere om: