GRØNT

Pære- og grønkålssalat med blå ost og valnødder

Pæresalaten er en oplagt mellemret

(tilbehør til 4 personer)
200 g grønkål eller ca. 2
stokke
5 modne, men sprøde pærer, gerne clara friis
lidt citronsaft
lidt cidereddike
sukker
salt
rapsolie

Dressing:
½ dl koldpresset rapsolie
3 spsk cidereddike
1 spsk honning
1 fed hakket hvidløg
havsalt
friskkværnet peber

Desuden:
100 g blå kornblomst elleranden mild og cremet blåskimmelost
60 g valnøddekerner i brud
evt. lidt sukker

Rib grønkålen og læg den i koldt vand så den trækker sprødhed. Tænd ovnen på 180°. Vask pærerne og skær med en skarp kniv kernehuset fra ved at lægge snittet ved stilken og skære lige ned langs kernehuset. Skær 3 af pærerne i lange tynde skiver og stil dem til side. Skær de sidste to pærer i grove både, vend dem med lidt cidereddike, sukker, salt og lidt olie og sæt dem i ovnen på en bageplade i 10-15 min., eller indtil de er gyldne og møre. Afkøl pærerne til stuetemperatur.

Dressing:
Bland koldpresset rapsolie, cider, honning, hvidløg, salt og peber sammen i en skål. Skær grønkålen i supertynde strimler og skær den blå ost ud i så små terninger som muligt. Vend grønkålen med dressingen, den blå ost og de rå og bagte pærer, smag til med salt og peber og juster evt. sødmen i salaten med lidt sukker. Drys med valnødderne og server straks.

Prøv også:
Efterårssalat med bagte blommer og kastanjer
Tomatsalat med ribs og rødløg

Læs mere om: