GRØNT

Raw salat

Aspargesavleren Søren Wiuffs opskrift på en utraditionel salat med rå hvedekorn og rå majstilk af egen høst

20-30 hvedeaks
1 hoved egebladssalat (alm. hovedsalat kan også bruges)
4 minifennikler
1 stilk majsmarv (den tykke stilk uden rod og uden blade)
Dressing:
saft af 1 citron
honning
salt og peber

Pynt: gul snerre

Nulr hvedeaksene imellem hænderne, indtil kornene løsnes fra skallerne. Pust skallerne væk, sorter dem fra og kasser. Skyl egebladssalaten og dup den tør. Skyl fennikel og skær dem i fine skiver. Skyl majsstilken og fjern det yderste dækblad. Snit den søde, sprøde majs¬marv i tynde ringe. Læg først salatbladene på et fad eller i en skål. Drys hvedekorn, majsmarv og fennikel over.
Smag citronsaften til med honning, salt og peber og hæld denne enkle dressing over salaten lige før servering. Pynt med gul snerre.

TIPS: Hvedekorn og majsstilke er bedst primo juli måned. Gul snerre, også kaldet Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj plante med små gule blomster. Gul snerre udsender en krydret, honningagtig duft. Planten blomstrer fra juni til august.

ASPARGES-LINKS
Læs om ASPARGES-PIONEREN SØREN WIUFF
Læs om SØREN WIUFFS ASPARGES I TOPKVALITET
Se FACTS OM ASPARGES
Se parrets opskrift på ASPARGESSUPPE
Se parrets opskrift på KARTOFFELCHIPS
Se Bualois opskrift på KAUTAN - RISKAGER MED PALMESUKKER
Læs mere om: