GRØNT

Rugpizza med forårsløg og vesterhavsost

Rugpizzaen er perfekt at servere som en snack, skåret ud i mindre stykker, eller som frokost eller forret. Få opskriften på rugpizza med forårsløg, bacon og vesterhavsost her.

4 personer

Dej til 1 pizza:
25 g gær
3 dl lunkent vand
1 tsk salt
300 g rugmel
150 g tipo 00 mel eller almindeligt hvedemel

Fyld:
20 skiver bacon
20 forårsløg
300 g Vesterhavsost
10 salvieblade
salt og friskkværnet peber

Se også: Lækker pizza med super god grundopskrift på pizzadej

Pizzadej: Rør gæren ud i vandet, rør salt i, og tilsæt mel. Ælt dejen med hænderne på et meldrysset bord, til den er glat og smidig. Lad den hæve tildækket i 1 time. Rul dejen ud til en lang pizza, og læg den på en bageplade med bagepapir.

Fyld til pizzaen: Steg baconen gylden. Grill de hele forårsløg, eller steg dem på en pande. Riv osten, hak salviebladene og vend det sammen. Pensl pizzabunden med olivenolie, læg forårsløg og bacon på, og drys med osten. Bag pizzaen i ovnen ved 200° mellem 25 og 30 min.

Hahnemanns nordiske sommermad

Læs mere om: