GRØNT

Snack - agurk med rygeost og rugbrødsknas

Byd dine gæster velkommen med agurksnacks sammen med en æble/spinatdrink med vodka. Det er ren grøn energi med lidt fest og farver.

Snacks med agurk, rygeost og rugbrødsknas - det skal du bruge:
4 personer

2-3 skiver rugbrød
1 agurk
1 spsk
fintsnittet purløg
50 g rygeost
saltog friskkværnet sort peber

Snacks - sådan gør du:
Rist rugbrødet godt i ovnen eller på en brødrister, så det bliver helt tørt ogsprødt. Knus det i en morter eller blender til groft pulver, og smag det til med salt og peber. Skræl agurken, og skær den i 2-3 cm tykke skiver, skrab halvdelen af kernerne ud med en lille spids ske, så den anden halvdel danner en bund. Bland purløg sammen med rygeost, smag til med salt og peber, og fyld det i en lille frysepose. Rul ydersiden af agurkestykkerne i rugbrødsknasen, og sæt dem på en bakke. Skær hjørnet af fryseposen, og sprøjt rygeosten ned i agurkerne. Server dine snacks sammen med velkomstdrinken.

Menu

Forret
Rødbedetærte
med gedeostecreme
og jordskokkechips


Hovedret

Økogris stegt med
brændt porre, bøgehatte
og salat i
tempura og
parmesan



Dessert
Bagt fersken med
vaniljemarengs,
hindbær og litchi


Snacks og velkomst drink - server en lækker æble/spinatdrink med vodka til dine snacks.
Det skal du bruge til 4 personer:

½ l god iskold æblemost, gerne friskpresset
100 g babyspinat
saft af 1 citron, helst usprøjtet
8-12 cl vodka, iskold

Æble/spinatdrink til dine snacks - sådan gør du:
Skyl spinaten, og lad den dryppe godt af i en sigte - eller kør den en tur i en salatslynge. Blend spinaten med æblemost og vodka. Hæld væsken igennem en fin sigte, og smag til med citronsaft. Server drinken straks, mens den stadig er helt frisk og kold.

Læs mere om: