GRØNT

Sylt sødt, surt og salt

Gør som mormor ville have gjort, gem smagen af alle sommerens bær på glas og krukker.

Hver dag smider vi frugt og grønt ud i massevis, men i stedet for at lade alle de dejlige frugter gå til spilde, så sylt dem med sukker salt eller eddike.

Syltning er en konserveringsmetode fra før fryseren blev allemandseje. Den bevarer smagskvaliteten fra sommerens bær på en anderledes og raffineret måde. I dag er det desværre de færreste, der tager sig tid til at sylte, men selvom det kræver lidt tid, er resultatet både bedre og sundere end det du køber i butikkerne.

Så nemt er det
Skal du bare lave en simpel marmelade skal du til ca. 1½ liter bruge 1 kg bær eller frugt og 1 kg sukker (du kan også bruge mindre, men så får du en tyndere marmelade) Skyl og rens frugt og/eller bær, skær store bær og hel frugt mindre, inden det blandes med sukker i en gryde. Kog op, og kog 2-5 minutter afhængig af, hvor fast frugten er. Tag gryden fra varmen, og skum omhyggeligt. Lad gryden stå 15 minutter, og rør rundt et par gange. Hæld på skoldede glas, luk og opbevar køligt.

Tips til syltning
• Sørg for at holde en god køkkenhygiejne.
• Skold alle glas, bøtter og redskaber inden brug.
• Opbevar syltet frugt og grønt et tørt, køligt og mørkt sted, for lys ødelægger farven.
• Syltede råvarer holder sig op til 6-8 måneder.
• Åbnede glas skal i køleskabet, og holdbarheden er maks. 30 dage.
• Hæld syltede ting på glas, mens de er varme, og luk glasset, mens det er varmt, så der opstår vakuum ved afkøling.

Mange varianter
Når du selv sylter kan du eksperimentere med forskellige smagsgivere. Alt fra en stang kanel og stjerneanis til forskellige urter og cognac kan bruges, afhængigt af hvad det skal serveres til. Prøv dig frem og fremtryl din egen helt specielle smag.

Se opskrifter på

Saltsyltede hyldebær

Syltede kirsebær

Hybenchutney

Læs mere om: