burger
KØD & FJERKRÆ

Annonce: Burger med ærtepesto, Prima Donna og lynsyltede rødløg

En god burger er et hit hos de fleste, og her bliver den ekstra lækker med cremet ærtepesto, syltede rødløg og Prima Donna.

Servér en burger med ekstra lækkert fyld, som helt sikkert vil skabe lykke omkring middagsbordet.

Burger med ærtepesto, Prima Donna og lynsyltede rødløg

Tid: 35 minutter.
Antal personer: 4
Det skal du bruge: 
  • 500 g hakket oksekød
  • salt og friskkværnet peber
  • lidt olivenolie til stegning
  • 75 g Prima Donna
  • 4 gode burgerboller
  • 1 romainesalat
  • ½ agurk
  • 8 små daddeltomater

Lynsyltet rødløg:

  • 2 rødløg
  • 4 spsk. æblecidereddike
  • 2 spsk. sukker

Ærtepesto:

  • 200 g friskbælgede ærter
  • 1 bundt dild
  • 50 g mandler
  • 1-1½ dl olivenolie
Sådan gør du:
1. Lynsyltet rødløg: Pil rødløgene, og skær dem i tynde ringe. Rør æblecidereddike og sukker sammen i en skål, og vend rødløgene i.
2. Form kødet til 4 hakkebøffer. Krydr med salt og peber. Steg bøfferne i lidt olie på en varm (grill)pande i 3-4 minutter på hver side. Riv Prima Donna osten groft, og læg ca. 1 spsk. revet ost på hver bøf. Dæk bøfferne med alufolie.
3. Ærtepesto: Blend ærter, dild og mandler med olivenolie til en grov pesto i en minihakker. Tilsæt evt. mere olie, hvis pestoen er for tør.
4. Rist burgerbollerne. Skyl salaten, skær agurken i skiver, og halvér tomaterne. Smør alle underbollerne med ærtepesto, og læg salatblade ovenpå. Læg en bøf med ost på, og top med agurkeskiver, små tomater og lynsyltet rødløg. Smør også alle overboller med ærtepesto, og læg burgerbollerne sammen.
 
 
Læs mere om: