KØD & FJERKRÆ

Braiseret svineskank

Serveret med braiseret julesalat med spegeskinke og gratineret kartoffel/selleripuré

(6 personer)
2-3 svineskanke afhængig af størrelse
2 fed hvidløg
1 spsk hel koriander
8 peberkorn
salt
1 spsk smør
1 spsk olivenolie
3 skalotteløg
1 mørk maltøl, f.eks. Brøckhouse juleøl
1 dl æbleeddike
1 bdt. salvie
1 bdt. timian
4 røde æbler
2 dl tyttebær (frosne)
1 dl honning
100 g koldt smør i terninger

Snit skankene i sværen uden at skære for meget i fedtet.
Knus hvidløg, koriander og peberkorn i en morter og gnid blandingen ind i skankene sammen med lidt salt.
Smelt smør og olie i en stegegryde. Brun skankene på alle sider og læg dem til side. Hak skalotteløgene og svits dem i gryden. Læg skankene tilbage i gryden. Hæld øl og æbleeddike over. Tilsæt salvie- og timianblade. Skær æblerne i både med skræl. Tilsæt æbler og tyttebær i gryden. Dryp honningen udover. Læg låg på gryden og sæt den i ovnen på 175° i 2 timer.
Tag skankene op og skær fedtet fra. Tag æbler, tyttebær og salvieblade op med en hulske, si saucen og kog den ind til det halve. Monter saucen ved at piske kolde smørterninger i. Saucen må nu ikke koge, for så skiller den!
Skær kødet i tynde skiver lige før servering og server med æbler, tyttebær og sauce.

Braiseret julesalat med spegeskinke

25 g smør
750 g julesalat
30 g spegeskinke

Smør en sauterpande med smør. Skyl salathovederne og fjern de yderste blade.
Læg julesalaten side om side i en pande med høj kant.
Skær spegeskinken i strimler og fordel dem over julesalaten.
Læg låg på panden og braiser julesalaten ved svag varme i 50 min. Se til dem undervejs og ryst af og til panden.

Gratineret kartoffel/selleripuré

(6-8 stk.)
3-4 bagekartofler
300 g selleri
½ dl olivenolie
1 dl cremefraiche, 38 pct.
200 g reven emmentaler

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Gør det samme med sellerien. Kog begge dele møre i letsaltet vand. Mos herefter kartofler og selleri med en gaffel. Tilsæt oilvenolie og cremefraiche. Smør aluforme eller
kokotter med smør eller olie.
Fordel pureen i formene og drys emmentaler over.
Bag dem i ovnen ved 200° til osten er smeltet, gylden og sprød.

Se forslag til GÆSTEMENU

Læs mere om: