KØD & FJERKRÆ

Coq Au Vin opskrift

Invitèr familie eller venner på en lækker middag, der byder på den skønne Coq Au Vin opskrift - evt. med kartoffelmos til.

2 store kyllinger eller bornholmerunghaner
4 fed hvidløg, groft hakkede
4 kviste frisk timian
4 kviste rosmarin

COQ AU VIN OPSKRIFT - 'HANE I VIN'

  • I Frankrig fremstilles Coq au vin "hane i vin" altid af den lokale vin.
  • I Alsace bruges oftest hvidvin, og dér kaldes retten Coq au Vin blanc



4 laurbærblade
400 g gulerødder delt i mundrette stykker
500 g små skalotteløg
500 g små champignoner eller store delt i kvarter
8 spsk hvedemel
4 spsk vand
1 flaske Beaujolais
ca. 1½ liter god hønsebouillon
havsalt og friskkværnet peber
PYNT TIL COQ AU VIN OPSKRIFT:
rosmarin

Partér hver af kyllingerne/hanerne i 8-10 stykker.
Tag lidt af fedtet fra indersiden i hver hane, og smelt det i en bredbundet gryde eller en sauterpande. Brun kødstykkerne på alle sider, kom hvidløg, timian, rosmarin og laurbærblade i, og lad det hele småsimre, mens du ordner grøntsagerne.
Pil løgene, og blanchér dem i 1 minut i spilkogende vand. Rist champignonerne i fedtet, kom dem og de andre grønsager i retten, og vend det hele forsigtigt rundt. Rør en jævning af mel og vand, og kom den i retten.
Hæld vinen på, og krydr med salt og peber. Tilsæt hønsebouillon, så det dækker kødet, læg låg på, og lad det simre i 30-35 minutter, til kødet er mørt.
Server med kartoffelmos eller flute.

Se FORSLAG TIL MENU

Læs mere om: