KØD & FJERKRÆ

Lækker forret med carpaccio af elg

Lav en fortryllende forret, der overrasker dine gæster. Her får du opskriften på en lækker forret med carpaccio af elg eller rensdyr toppet med rødbeder og æbler.

Det kan være en kulinarisk leg at eksperimentere i køkkenet - både til din egen og dine gæsters fornøjelse. Og det behøver ikke at tage ekstra tid at servere en lækker forret.

Skal du servere en fortryllende forret, så prøv en variant af den traditionelle carpaccio, nemlig carpaccio af elg eller rensdyr toppet med rødbeder og æbler. Retten er hurtig at lave, men smager ikke desto mindre fortryllende.

Prøv også: Opskrift på carpaccio af okseinderlår
 

Carpaccio af elg med rødbeder og æbler

(4 personer)
Det skal du bruge:
400 g inderlår af elg eller rensdyr
100 g rødbeder
1 æble
4 spsk havtorn- eller æbleeddike
2 spsk jomfruolivenolie eller koldpresset rapsolie
1 lille bundt kørvel

Prøv også opskriften: Lynstegt tun - til forret eller tapas

Sådan gør du:
Skær kødet i ultratynde skiver. Skræl rødbederne og skær rødbeder og æbler i meget tynde skiver. Anret først kødet på et fad, læg så rødbeder og æbler henover. Dryp med eddike og olie. Krydr med salt og peber, og pynt med kørvel. Lad det stå ca. 10 min., før retten serveres med godt landbrød.

Læs også: 5 opskrifter med muslinger