Medaljoner med trøffelfløde

Medaljoner med trøffelfløde

Medaljoner med svampe og trøffelfløde er en perfekt og yderst delikat hovedret, som med garanti vil feje benene væk under dine gæster. Lad dem ikke gå glip af denne smagsoplevelse.

Man går aldrig galt i byen med lækre svampe, en cremet trøffelfløde, spinat og medaljoner af kalv eller oksemørbrad som hovedingrediens. Denne hovedret er uden tvivl værd at tilføje til din gæste- eller nytårsmenu. Samtidig kræver retten ikke tusindvis af ingredienser eller flere timer i køkkenet, og selvom der er sparet på tiden, er der med garanti ikke sparet på kvaliteten. Der kan sagtens tilføjes mere tilbehør til retten alt efter smag. 

Prøv også: Medaljoner af havtaske med hummer og kammuslinger.

Medaljoner med svampe, spinat og trøffelfløde 

4 personer
Ingredienser til medaljoner med svampe, spinat og trøffelfløde: 
  • 4 medaljoner af kalve- eller oksemørbrad, 3 cm tykke
  • Smør
  • Salt, peber
Sauce:
  • 1 dl kalvefond
  • ½ dl hvidvin
  • 1½ dl piskefløde
  • Trøffelolie 
  • Evt. lidt finthakket sort trøffel
Tilbehør:
  • 300 g rensede svampe f.eks. kantareller
  • Smør
  • 150 g babyspinat
  • Kartofler, stegt polenta eller pasta, hvis retten er hovedret

​Sådan laver du medaljoner med svampe, spinat og trøffelfløde: 

  1. Kog kalvefond og hvidvin ind til det halve, tilsæt fløde og kog, til saucen er en jævn. Smag til med salt, peber og trøffelolie og tilsæt evt. lidt finthakket trøffel.
  2. Rens svampene og skær de største i lidt mindre stykker. Steg dem i smør i 3-4 min. tilsæt spinat og sauter, til det falder sammen. Krydr med salt og peber.
  3. Brun bøfferne hurtigt på begge sider, og steg dem i ca. 4 min. på hver side ved middel varme. Krydr med salt og peber.
  4. Servering: Server kødet med trøffelfløde, stegte svampe og spinat samt evt.  tilbehør.