Lækker oksemørbrad i ovn
KØD & FJERKRÆ

Oksemørbrad i ovn med kartoffelpuré og ratatouille

Oksemørbrad i ovn er perfekt gæstemad, og her får du den bedste opskrift på oksemørbrad i ovn serveret med kartoffelpuré og ratatouille.

Hvis du står og mangler en god idé til hvad, du skal servere som hovedret f.eks. til nytårsaften, og gerne vil have et sikkert hit til enten nytårs- eller gæstemenuen, så er denne opskrift på mørbrad i ovn med kartoffelpuré og ratatouille den perfekte ret. Følg opkriften næste gang der skal holdes middagsselskab, og du vil opnå et lækkert resultat, med rødt og velsmagende kød, som med sikkerhed vil falde i god jord hos gæsterne.

Se også: Oksemørbrad i ovn og 11 andre lækre hovedretter til fest

Opskrift på oksemørbrad i ovn med kartoffelpuré og ratatouille

Antal: 6 personer

Det skal du bruge for at lave oksemørbrad i ovn med kartoffelpuré og ratatouille

Mørbrad:

  • 1-1½ kilo afpudset, velhængt oksemørbrad
  • 20 g smør
  • salt og peber
  • 3 dl vand el. bouillon

Kartoffelpuré:

  • 6-9 store, melede kartofler
  • 50-75 g smeltet smør
  • 4-6 fed hvidløg
  • salt og peber

Ratatouille af grøntsager:

  • 4-5 løg
  • 4 gule squash
  • 6 store tomater
  • 3-4 røde peberfrugter
  • 3-4 spsk olie
  • 1 spsk tørrede provenceurter
  • salt og peber
  • evt. lidt grøntsagsjuice el. tomatpuré

Sauce:

  • 6 spsk pestosauce af basilikum

Sådan laver du oksemørbrad i ovn:

  1. Begynd på din gæstemad ved at varme ovnen op til 200°.
  2. Kog væden op. 
  3. Brun en hel oksemørbrad i smeltet smør på en pande. Drys med peber og salt fra kværn.
  4. Læg den brunede oksemørbrad i en bradepande, hæld den kogende væde ved stegen og stil den i den varme ovn i ca. 30 min.
  5. Dryp med skyen et par gange, mens oksemørbraden bliver stegt.
  6. Stegetiden i ovnen afhænger af, hvor rød man ønsker sin mørbrad.
  7. Tag kødet ud af din ovn og lad det hvile under alufolie ca. 15 min. før den færdige mørbrad skæres i skiver og serveres som gæstemad.

Puré:

  1. Kog kartoflerne godt møre uden salt og purer dem.
  2. Pisk det smeltede smør i og bland knust, hakket el. let stegte, tynde flager af hvidløg i alt efter smag.
  3. Juster med peber og salt.

Ratatouille:

  1. Rens grønsagerne og skær dem i grove terninger.
  2. Svits først løgene i olie, til de er klare, og tilsæt resten af grønsagerne, tørrede urter, peber og salt.
  3. Lad retten simre under låg ca. 15 min.
  4. Tilsæt undervejs lidt grønsagsjuice el. tomatpuré, hvis retten virker for tør.

Servering:
Anret din gæstemad portionsvis på varme tallerkner med ratatouille i midten, skiver af oksemørbrad ovenpå og kartoffelpuré ved siden af. Dryp pestosauce rundt om. Så har du rigtig skøn gæstemad lige klar til at servere.

Stegetid for oksemørbrad i ovn:

Ca. 30 minutter. Stegetiden afhænger af, hvor rød man ønsker sin oksemørbrad. Efter kødet er stegt i ovn, skal det hvile under alufolie i ca. 15 minutter, før oksemørbraden skæres i skiver og serveres som gæstemad.

3 lækre hovedretter til nytår

Prøv også: Oksemørbrad i ovn med kantarelsauce og syltede rødløg

MERE INSPIRATION?