Oksemørbrad med svampesauce
KØD & FJERKRÆ

Oksemørbrad med svampesauce

Forkæl dine gæster med en delikate hovedret bestående af oksemørbrad med en cremet svampesauce.

Prøv denne delikate hovedret med oksemørbrad og en cremet lækker svampesauce. Løft opskriften op på et endnu højere smagsniveau, og spice det op med krydrede kartofler samt fennikel som tilbehør. Oksemørbraden er let at tilberede, og den er en sikker vinder som hovedret til maddagsmenuen. Samtidig er flere forskellige ingredienser et godt supplement hertil, så fordelene er af mange når det gælder denne ret. 

Prøv også: Oksemørbrad i ovn med kartoffelpuré ratatouille

Oksemørbrad med svampesauce, krydrede kartofler og fennikel 

(4 personer) 

Ingredienser til hovedret med oksemørbrad og svampesauce

Oksemørbrad: 

  • 800 g oksemørbrad (150-180 g pr. person)
  • 2 spsk. madolie
  • havsalt og friskkværnet peber
  • 4 spsk. frisk rosmarin
Tilbehør:
  • 6 bagekartofler
  • 6 stilke rosmarin
  • 3 fennikler skåret i 12 både
  • olivenolie
  • rosa peber
  • havsalt
Svampesauce:
  • 600 g blandede svampe (kantareller, bøgehatte, markchampignoner, østershatte)
  • 30 g smør
  • 1 bananskalotteløg i fine terninger
  • 4 stilke timian
  • 2 dl hønsebouillon
  • 3 dl piskefløde
  • evt. lidt majsmel
Pynt:
  • hakket persille, havsalt og friskkværnet peber

Sådan laver du hovedretten med oksemørbrad:

  1. Oksemørbrad: Afpuds mørbraden for sener og fedt. Varm en stor pande op; hæld olie på, og steg mørbraden på alle sider. Tag den af panden, og krydr med salt, peber og rosmarin. Læg den på en bageplade med bagepapir, og steg den færdig i en 180° varm ovn i 12-18 minutter (alt efter hvor rød den skal være). Lad den hvile i 10 minutter. Skær den i tykke skiver lige før servering.
  2. Kartofler: Vask kartoflerne, og skær dem i tynde både. Vask fenniklerne; del dem i kvarter, og fjern stokken. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og krydr med olie, salt, rosa peber og rosmarin. Steg dem i en 180° varm ovn i 15-20 minutter.
  3. Sauce: Rens svampene for al jord med en urtekniv og en lille børste. Smelt smørret i en gryde, og sautér løgene, til de er lysebrune. Tilsæt svampe og timian, og rist dem i et par minutter. Kom hønsebouillon og fløde på, og lad det småkoge i et par minutter. Jævn evt. saucen med lidt majsmel.
  4. Servér straks kødet med kartofler, fennikel, kartofler og sauce, og drys med persille, salt og peber.