Sådan laver du Old Cuban
MAD

Sådan laver du Old Cuban

Den friske og boblende Old Cuban vil være en sand party-starter til enhver fest! Giv dine gæster en glædelig overraskelse med denne nemme opskrift på den lækre cocktail.

Enhver festlig begivenhed går ud på at nyde hinandens selskab – måske med et glas bobler eller en lækker cocktail i hånden – og med denne cocktail får du begge dele i én!

LÆS OGSÅ: Sådan laver du Pornstar Martini

Du kan glæde dine gæster med denne friske og boblende cocktail, der er en sikker vinder til enhver festlig lejlighed, og som vil imponere både i udseende og smag.

Nederst i artiklen finder du en video, der guider dig gennem opskriften på Old Cuban, skridt for skridt.

Opskrift på Old Cuban

INGREDIENSER

Til 1 cocktail skal du bruge:

  • 6 cl Havana Club 7 års rom (eller din foretrukne mørke rom)
  • 10 stk. mynteblade
  • 3 cl limesaft
  • 3 cl sukkerlage
  • 2 stænk Angostura bitter
  • Champagne til at toppe af med (eller din foretrukne mousserende vin)
  • mynteblade til pynt
  • cocktailshaker
  • is

FREMGANGSMÅDE

Pil myntebladene fra stænglerne og put dem i shakeren.

Hæld rom, limesaft, sukkerlage og et par stænk bitter i shakeren.

Fyld shakeren med is og shake blandingen sammen.

Hæld blandingen i et glas (gerne et koldt ét) og top af med Champagne.

Pynt cocktailen med mynteblade og servér!

Du kan også se, hvordan du gør, her i video-guiden:

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER