EVENTS

INs shoppeevent hos BOSS (afsluttet)

INs læsere blev forkælet til shoppeevent hos BOSS med skuespillerinde Beate Bille

IN og BOSS holdt onsdag en hyggelig og stemningsfyldt shoppeaften i BOSS-butikken på Østergade 15. Mens den populære dj Sorte Slyngel spillede op til en god aften, kunne INs læsere nyde champagne, brusvand fra San Pellegrino, hvid iste fra Little Miracles og lækre flødeboller.

INs chefredaktør, Trine Nygaard, bød alle velkommen og lod så moderedaktør Louise Amstrup tage over. Hun gav vores læsere gode styletips og viste, hvordan man bruger både de flotte print fra BOSS-kollektionen og de flotte sommerfarver - især den gule silkekjole var et hit, da der skulle shoppes senere på aften.

Inden folk kunne begynde at flå skønt tøj ned fra bøjlerne, kom skuespillerinde og modeblogger Beate Bille op på scenen og viste nogle sæt fra BOSS, hun havde stylet. Hun var især vild med en blå skindjakke, som vi da også spottede flere med på vej ind til prøverummet senere.

Damekollektionen fra BOSS kunne shoppes med 20% rabat, så der var kø til alle prøverum i butikken. Og senere blev der trukket lod om et flot taskesæt til iPad og iPhone. Selvom det vakte misundelse i lokalet, da den heldige vinder fik overrakt sin præmie, gik ingen tomhændet hjem. Alle fik en skøn goodiebag, med både INs maj-nummer, magasinet Mad & Bolig - som du får med dit IN i denne måned - en fin makeuppung fra BOSS, en lille lyseholder fra BOSS og en iste fra Little Miracles.

Tak for en dejlig aften! Vi håber, I hyggede jer lige så meget, som vi gjorde.

Se billeder fra aftenen i galleriet nedenfor.