Kom med til event med Bitte Kai Rand i København og Aarhus (UDSOLGT)
Den nye sæsons tendenser kommer til at stå krystalklart efter en inspirerende aften i selskab med IN og BITTE KAI RAND i København og Aarhus.
Onsdag, 29. august 2018 - 6:10 - annonce Foto: PR
Krystaller er fyldt med detaljerede mønstre og imponerende former. Og netop krystallerne er inspirationen bag BITTE KAI RANDs efterårskollektion. Fra Columbia til Island via Tibet – Bitte har kigget verdens krystaller igennem for at finde de helt rigtige til at inspirere kollektionen.
Efterårskollektionen betyder meget for Bitte, der har en lang karriere som designer bag sig, men som ikke er bange for at kaste sig ud i noget nyt. Da efterårskollektionen blev vist ved modeugen i februar, havde Bitte fravalgt de klassiske modeller til fordel for en dansetrup, der fik sat gang i publikum.
Til inspirationsaftenen med IN og BITTE KAI RAND vil udviklingen og de nye eventyr være i fokus. INs chefredaktør, Anne Axholm, fortæller om BITTE KAI RANDs rejse, og vil fortælle om den nye kollektion, og hvordan rejsen fra krystalinspirationen til det færdige produkt er foregået.
Du vil kunne shoppe kollektionen med 20 procent rabat og deltage i konkurrencer på aftenen. Der vil også være snacks, drikkevarer og lækre goodiebags.