Mad & Bolig nr. 4 2016
MAD & BOLIG

Mad & Bolig nr. 4 - forårsmad, havemøbler og enkel indretning

I det nye Mad & Bolig er vi i fuld gang med foråret! Tag fx med i sommerhus i Tisvilde, smag på skovens første skud, gør terrassen til en ferie med de rigtige møbler og indret med god akustik.

Så kom foråret, og i Mad & Bolig markerer vi det med lyse og lette boliger og et smukt sommerhus ud til vandet. Du kan lade dig inspirere af tre forskellige storbyer, når du skal indrette terrassen, og hvis vejret er godt, er det også udendørs, du kan invitere familie og venner på all day breakfast.

Hele verden på ét sted i sommerhuset 
Charlotte og Arne Astrups sommerhus i Tisvilde emmer af klassisk sommerhusstemning, men det er også en rejse igennem familiens mange eksotiske feriedestinationer. Kom med indenfor i sommerhuset ved havet!

Spis alt det grønne i foråret
Skvalderkål, skovsyre og spæde granskud. Når skoven springer ud, åbner den for et spisekammer af sprøde skud, som kan pifte kartoffelmaden op, give det pocherede æg karakter og blende ind som eksotisk krymmel i isdesserten. 

Ferie på terrassen
Tag hul på udesæsonen med havemøbler, der får dig til at drømme om nye og oversete storbyer. De tre byer har vidt forskelligt dna, udtryk og stil, og her er masser at lade sig inspirere af - både når du skal indrette terrassen eller planlægge din næste ferie.

Bolig på kanten af Dyrehaven
Naturen er med til at sætte stemningen i det enkle og lyse hus, der er nabo til Dyrehaven nord for København. Her bor en familie, der har indrettet med moderne design, kunst og arvestykker efter devisen hellere for lidt end for meget.

Kend din kaffe!
For 20 år siden var danskerne godt tilfredse med færgekaffe og tynd mokka fra termokanden. Men så kom caffe latten, tudecortadoen og den koldbryggede kaffe på grønne bønner. Politiske partier og hele generationer er blevet opkaldt efter kaffevarianter. Hvad skete der med danskernes kaffekultur?

SE NOGLE AF BILLEDERNE FRA DET NYE MAD & BOLIG I GALLERIET HERUNDER!

Mad & Bolig nr. 4 2016

Læs mere om: