
På Mad & Bolig ved vi, at det kræver en indsats at få det bedste ud af den danske sommer, og derfor har vi lavet et blad med fokus på netop det. Der er smukke hynder, puder, tæpper og møbler, som kan tåle det omskiftelige danske sommervejr, og så er der sommerinspiration til både boligen, sommerhuset og menuen.
Få Mad & Bolig leveret direkte til døren! Klik her og læs mere!
Nemme og inspirerende løsninger er der nok af i stylist og fotograf Mette Wotkjærs sommerhus i Nordsjælland. Hun har brugt den poetiske lyseblå farve som bindemidlet mellem naturmaterialerne, genbrugsmøbler og kreative løsninger. Og så koster det ikke en herregård.
Sommerens grillaftener kræver godt brød, og det behøver ikke at være svært at lave selv. Tværtimod. Du behøver ikke engang at få dej på fingrene. Her er fem gode brød med mange muligheder.
Eksklusive designikoner, international stemning og interessante kunstværker danner ramme om Maria Schulz’ og Morten Kjærs luksuslejlighed på toppen af Frederiksberg. Der er sans for detaljer og fokus på kvalitet, når de indretter.
Sommeren bugner af sprøde sager lige til at smide på grillen. Vi begynder med franske baguetter med hvidløgssmør og tapenade og et dejligt glas vin, mens jomfruhummerne syder på grillen. Lad måltidet tage lang tid, og lad retterne glide ind i hinanden, for det er nu, sommeraftenerne skal nydes.
Butiksejer Sabrina Palmisano elsker at lege, når hun indretter. I en lille charmerende lejlighed i Bruxelles har hun opbygget en urban sommeroase med et forunderligt mix af moderne design og vintagemøbler.
Spis den som let frokost, tilbehør til din middag eller som selveste hovedmåltidet. Lav den med få, men friske gode råvarer, og bind smagen sammen af dressinger med både sødme, skarphed og fedme. Salaten er til det hele.
I det spanske feriemekka Mallorca gemmer sig en lille perle af en bolig, der er indrettet med masser af sydlandsk charme. Tag de håndlavede fliser, lyse farver og mixet af moderne og ældre møbler med hjem i privaten, så forlænger du ferien langt ind i hverdagen.