Smugkig i det nye IN, april 2017
Foto: Andreas Houmann
MODEMAGASINET IN

Nyt IN på gaden | Smugkig i det nye april-nummer

Kickstart foråret med det nye IN! IN giver dig 349 fristende modefund: kjoler, tasker, solbriller, jakker og skjorter. Alt, hvad du skal vide for at gå ud i forårssolen – skarpere end nogensinde! Det nye IN byder på et stort interview med Sarah Jessica Parker, der nu også kan skrive ”forretningskvinde” på visitkortet – læs om hendes skilsmisse, drive – og selvfølgelig sko. Du får skønhedstips til, hvordan dit hår holder til regn og blæst, som også hører til forårets vejrudsigt. På rejsesiderne går turen til Paris, hvor INs skønhedsskribent deler sin hemmelige adressebog med dig. IN giver dig alt, hvad du skal vide for at være in dette forår!

Originalitet er en god forretning

Årets største modefest er Met Gala på Metropolitan-museet i New York. I år bliver den 74-årige japanske designer Rei Kawakubo hyldet med sin egen udstilling. Det er et kraftigt røgsignal til den internationale modebranche: Originalitet betaler sig. Look and learn. Rei Kawakubo er ‘still going strong’ og skyder nye kollektioner af sted for Comme des GarÇons. Som designer går hun aldrig i andres fodspor, og det er nok en del af hemmeligheden bag det faktum, at hun er her endnu. 

Rei Kawakubos sanseapparat er åbent over for alt, hvad der sker i verden omkring os – som alle dygtige og kreative designere og kunstnere er. Men mange designere møder modstand i modehusene, hugger en hæl, klipper en tå og giver op af frygt for dårlige salgstal – eller bliver opsagt. 

LÆS OGSÅ: FORÅRS-TENDENS | Gul som solen

Rei Kawakubo er et levende eksempel på, at det betaler sig at holde fast i sin dna – og holde ud. Hun åbnede egne butikker – Dover Street Market – i London og New York sammen med ægtemanden, da der manglede salgskanaler. Som designer udfordrer Rei Kawakubo samtidens konforme holdninger og gennemlyser det moderne menneske som en røntgenfotograf, så vi får indsigt i fænomener, vi før ikke har kunnet se. Navnet Comme des GarÇons betyder ‘ligesom drenge’, og dermed legede Rei Kawakubo med de flydende grænser mellem kønnene, længe før Gucci og andre brands gik den vej. 

Heldigvis er Rei Kawakubo ikke alene på modescenen om at være original og kreativ – men det er altid godt med en kærlig reminder til alle kreative sjæle. Som Steve Jobs sagde til Harvard-dimittenderne: ‘Stay hungry – stay foolish’. Det lader også til at være Rei Kawakubos livsfilosofi. 

God læselyst 

Anne Axholm, Chefredaktør

Få en smagsprøve på, hvad du kan forvente af denne måneds magasin i galleriet, og husk at du også kan købe magasinet til din telefon eller tablet HER

Smugkig i det nye april-nummer

LÆS OGSÅ: INTERVIEW | Margrethe Vestager: Et helt nyt liv