MODEMAGASINET IN

Nyt IN - smugkig i det nye julinummer

I vores julinummer kan du møde journalisten og manden bag det nye medie Frihedsbrevet, Mads Brügger, og hans hustru, designchefen i Part Two, Frederikke Villaume, der i et 14 siders langt interview, taler om at have delt et halvt liv sammen, om Mads’ bejleri, deres første date, deres (meget) forskellige opvækst – Frederikke fra det venstreorienterede Østerbro-kulturhjem og Mads fra konservative Rungsted med ung pige i huset – og om deres liv i dag som ægtefæller med gang i karrierer, forældreliv og fejring af bryllupsdage. Du kan også møde journalist og Zetland-stifter Silke Bock, der siden covid-19 ramte Bali og resten af verden, har kæmpet for at redde den pludselig turisttomme indonesiske ø, besøge vintagejægeren Nanna Reichstein-Henriksen og læse Ditlev Tamms klumme om modehistoriens store filosoffer samt meget mere. ⁠

"Jeg har altid haft et anstregt forhold til naturen"

Jeg er ikke meget for at indrømme det. Men jeg har altid haft et ret anstrengt forhold til naturen. Dybest set er jeg nok lidt bange for den.

På fuglesafari på Madagaskar omringet af, ifølge guiden, nogle af verdens smukkeste fugle, tænkte jeg mest af alt på Hitchcocks ‘Fuglene’. Da jeg var i Amazonas, og andre måbende nød det spektakulære syn af en sort og en sandfarvet flod, der mødtes og flød sammen, tænkte jeg mest på alle de piratfisk, der lurede under søens vand. Og da min eksmand og jeg vendte hjem fra Paris i 2009 og så hans sommerhus an, var min øjeblikkelige konklusion, at vi skulle sælge det. Fordi. Blodtørstige flåter, kæmpestore tissemyrer, myg i store sværme. Åen ind til naboens hus var en dødsfælde, taksen en stille dræber.

Byerne var mit safe space, naturen ubeskyttet kaos.

Klip til ti år senere.

Byen larmer! Byen er snavset! Byen gør mig vanvittig!

Jeg vil skifte asfalten ud med blødt græs. Jeg er besat af frø, forspiring, udplantning. Et sommerhus føles pludselig som en nødvendighed. Det var verdens bedste ide, da min kæreste købte et i foråret.

Jeg tager skovbade, min nye planteapp ligger forrest på telefonen. Jeg tænder bål konstant, snobrød er blevet min livret, skumringen min yndlingstid – på trods af de latterlige myg. Jeg ser mig selv vælge weekender ved danske kyster frem for Europas storbyer, selv nu, hvor verden er ved at åbne.

Og som altid, når man ikke fatter en meter af sig selv, er det rart, at man ikke er alene. I artiklen på side 48 forsøger vi at forstå, hvorfor vi lige nu alle sammen tilsyneladende vil have en have.

Rigtig god læselyst.

Læs mere om: