VIND

AFSLUTTET | Vind et års forbrug af hårfarve – og få Schwarzkopfs guide til, hvordan du får den perfekte blonde hårfarve

Når du skal blondere dit hår hjemme, er der nogle ting, du skal vide. For det første er det godt at vide præcis, hvad der sker, når du blonderer dit hår. Hvis du følger disse råd, bliver det lettere at opnå netop den blonde nuance, du ønsker.

***** konkurrencen er afsluttet *****

Alle hår består af to forskellige hovedtyper af pigment, og det er sammensætningen og mængden af disse, der afgør den enkelte persons hårfarve. Sort og brunt pigment udgør den ene gruppe, den anden udgøres af rødt, orange og gult. Når du bleger håret, nedbrydes pigmentet, og det sker i rækkefølgen sort først og rødt sidst. Det røde pigment er det sværeste at nedbryde. Det betyder, at hvis det røde pigment forbliver i håret, så vil det give håret en gul eller orange nuance. Det er derfor vigtigt, at du vælger en blondering, der er tilstrækkeligt effektiv, baseret på hvor mørkt hår du har, og hvor lyst du vil blondere det.

1) Du skal bruge 

  • Et blonderingsprodukt i den ønskede nuance. Du skal ikke sammenligne dig med modellen på forsiden, da I har forskelligt udgangspunkt, og resultatet afhænger af, hvor mange nuancer du vil blondere. Gå i stedet ud fra farvekortet, der findes i forretningen eller på siden af emballagen. Det er også vigtigt, at du vælger et produkt med plejende egenskaber, da blondering er en kraftig proces. Hele Schwarzkopf Blonde-sortimentet plejer håret under blonderingsprocessen og indeholder nogle af markedets bedste efterbehandlinger.
  • Et ur.
  • Et håndklæde.

2) Forberedelser

  • Tildæk dit tøj, og tag de vedlagte plastikhandsker på.
  • Påfør blonderingsblandingen i tørt og ikke nyvasket hår. Ellers kan resultatet blive et andet end det tiltænkte.
  • Hvis dit hår er krøllet eller filtret, skal du føntørre det glat, sådan at hvert hårstrå bliver lettilgængeligt under blonderingen.

LÆS OGSÅ: 5 nemme frisurer til hverdag og fest 

3) Påføring

  • Følg instruktionerne på emballagen, bland og ryst blandingen godt, og begynd straks påføringen.
  • Hvis det er første gang, du farver dit hår, skal blandingen påføres i hele håret.
  • Hvis dit hår allerede er blevet blonderet, skal du begynde med at påføre blandingen i udvoksningerne og lade produktet virke i henhold til brugsanvisningen. Red herefter resten af blandingen ud i resten af håret, og lad også dette virke i henhold til brugsanvisningen.

4)Virkningstiden

  • Resultatet af din blondering afhænger af virkningstiden og din naturlige hårfarve. Følg derfor altid brugsanvisningen i emballagen.
  • Når ca. halvdelen af tiden er gået, kan du kontrollere farven ved at aftørre en lok med et stykke fugtigt vat. Hvis du ønsker et endnu lysere resultat, skal du påføre blandingen igen på lokken og lade det fortsætte med at virke.

LÆS OGSÅ: Makeupguide: fem trin til smukke øjne

5) Skylning

  • Når virkningstiden er slut, skal du tage handskerne på igen og komme lidt varmt vand i håret.
  • Massér håret, så der oparbejdes et skum, og skyl herefter grundigt, til vandet er klart.

​6) Efterbehandling

  • Efter blonderingen har hårstråene åbnet sig, og nu er det vigtigt, at du anvender den plejende efterbehandling, der følger med alle Schwarzkopf Blonde-produkter. Massér efterbehandlingen ind i håndklædetørt hår, red håret igennem, og lad behandlingen virke i cirka 2-3 minutter. Skyl efterbehandlingen ud.
  • Efterbehandlingen i Schwarzkopf Platinum Lighteners indeholder en større mængde blåt pigment, som modvirker gult/orange skær og giver den kolde platinblonde nuance. Tip – lad ikke efterbehandlingen virke for længe, hvis du allerede har opnået den ønskede nuance.

​Resultat: Et glansfuldt blondt hår - blødt og smidigt!

På Mit IN kan du lige nu deltage i konkurrencen om et års forbrug af hårfarve fra Schwartzkopf (seks pakker) + et krøllejern fra OBH (værdi: 1.120 kr.), så du kan lave lækre krøller. Herudover udlodder vi 3 x 2. præmier, som er et valgfrit Schwarzkopf Blonde produkt til en værdi af 119,95 pr. stk.

Deltag i konkurrencen HER

Læs mere om: