SMART LIVING

Sådan går du mere offline

84 procent af danskerne mener, at de er afhængige af deres smartphones. For meget skærmtid giver stress og en lang række andre skavanker. Læs her, hvordan du kan gå mere offline og få skærm-fri.

Derfor skal du gå offline

Teknologien er (måske) menneskets bedste ven. Men mobilen, computeren og tabletten kan også være skadelig for os, hvis ikke vi kan finde ud af at bruge de teknologiske apparater med måde.

LÆS OGSÅ: 5 gadgets til mental sundhed

Nogle af konsekvenserne ved online-livets konstante biblyde, vibrationer og blå lys, der er årsag til, at vi bør gå mere offline, kan du læse herunder.

8 grunde til, at vi skal gå offline

  • 1: Søvnen bliver dårligere
    Hormonet melatonin i hjernen forstyrres af blåt skærmlys.
     
  • 2: Bakterier
    Laboratorietests viser, at din smartphone kan være en bakteriebombe på linje med et toiletsæde.
     
  • 3: SMS-nakke
    Når du nærlæser skærmen på mobilen, er nakken bøjet i en vinkel på 60 grader. Det gør, at hovedets vægt trykker nakken med 27 kilogram. Det svarer til, at du har fire bowlingkugler liggende på nakken. Det forårsager både myoser, hovedpine og dårlig holdning.
     
  • 4: Dårlige øjne
    ‘Computer Vision Syndrome’ forårsages af mange skærmtimer, og det kan give kløe, dobbeltsyn, hovedpine og smerter i musklerne omkring øjnene.
     
  • 5: Stress
    Amerikanske forskere mener, at bib fra din telefon forårsager en kemisk reaktion i hjernen, der fremkalder mini-angstanfald og sætter dig i en tilstand af konstant alarmberedskab

Læs mere, og om de resterende 3 grunde til, hvorfor vi skal gå offline HER

Er du afhængig af din mobil?

47 gange tjekker vi i gennemsnit vores telefon om dagen. For personer mellem 18 og 24 år er gennemsnittet 82 gange. Kilde: ’Jeg slukker nu’ af Catherine Price.

Hvis du ikke kan slippe mobilen, er der stor sandsynlighed for, at du ikke kommer ned i gear og får ladt op. Skærmbrugen gør, at du bruger ressourcer fremfor at tanke op, ligesom den forhindrer dig i at være nærværende.

Vores mentale sundhed har set bedre dage. Den nyeste trivselsundersøgelse viser, at vi danskere er mere stressede end nogensinde. Men hvorfor? Fordi vi har fået mere travlt? Muligvis. Men den største faktor er ifølge læge Imran Rashid, at vi har færre ressourcer at gøre godt med.

Grunden til det findes i din lomme eller taske. Her ligger nemlig en lille tidsrøver, der gør opmærksom på sig selv ved at sige lyde eller bippe med notifikationer, der skal lokke dig til at tage den op for at se, hvad den gemmer på af spændende nyheder. Og det kan i høj grad være en stressfaktor, der stjæler vores fokus.

Læs mere om mobilafhængighed her, og find ud af, om du er afhængig af din mobiltelefon.

Tør du se, hvor meget tid du bruger på mobilen?

Hvor meget tid bruger du egentlig på mobilen hver dag? Det kan du faktisk få et ret præcist svar på.

LÆS OGSÅ: 8 daglige ritualer, der hjælper dig med at håndtere stress

Det er nemlig muligt at tracke sin telefontid med en app, der installeres på telefonen. Det, der er smart, ved at tracke din telefontid, er, at du bliver mere bevist omkring dit forbrug og dermed kan tage stilling til, om du skal til at få dig nogle nye mobilvaner.

Læs mere om appen her, hvor du også kan downloade den til din telefon og måle, hvor meget tid du bruger på din mobil.

Sådan går du offline

Der er mange gode tips til, hvordan vi kan gå mere offline. En god start vil være, hvis du bruger din låseskærm som en påmindelse om, at du skal bruge mobilen mindre.

Skriv på et stykke papir ‘Hvad vil du gerne være opmærksom på?’, tag et billede af det, og indstil det til at være din låseskærm. Du kan evt. få en, du holder af, til at holde papiret.

Når du rækker ud efter telefonen, vil din låseskærm minde dig om først at mærke efter hos dig selv, om det er nødvendigt at bruge den.

11 tips til at få offline

1: Læs en god bog
En god bog sluger dig ind i en anden verden, hvor mand, børn - og mobiltelefon - bliver en biting. For hvad sker der med hende kvinden, der blev bortført? Får hovedpersonen ham, hun er forelsket i? Hvis du mangler inspiration, så tjek INs liste over de bedste bøger lige nu HER

2: Afmeld unødvendige nyhedsbreve
De tikker ind. Hele tiden. Nyhedsbrevene. Afmeld alle de unødvendige, så de ikke ligger og stresser i din inbox - og hvis du skulle være i tvivl, så er INs nyhedsbrev ikke et af de unødvendige ;-)

LÆS OGSÅ: 15 karrierespørgsmål, du skal stille dig selv - er du der, hvor du skal være?

3: Brug ét apparat ad gangen
Du sidder og ser din yndlingsserie på Netflix på iPad’en. Og bling, så skriver din veninde en SMS. Det ser interessant ud, tænker du, sætter Netflix på pause og åbner SMS’en på din smartphone. Pludselig sidder du med både iPad og smartphone i hånden og får ikke rigtig noget ud af hverken det ene eller det andet. Så beslut dig for, om du vil sidde med iPad eller smartphone, og hold dig så til det, du vælger - og læg eventuelt det andet apparat væk i et andet rum.

4: Lav mad
Det er ikke til at svare på en SMS, når du står med mel i håret og dej på fingrene. Så lav noget mad, så kommer det offline helt af sig selv. Find masser af opskrifter og madinspiration lige HER.

5: Slå autosvar til
Hvis du har mulighed for at sætte et autosvar på din mail, så gør det! Også når du bare holder fri fra kl. 16 af eller holder weekend. For så får du ikke dårlig samvittighed over alle de “haste”-mails, du får, for folk er jo advaret om, at du ikke er tilgængelig.

6: Slå push-notifikationer fra
Med en iPhone har du mulighed for at slå de såkaldte push-notifikationer fra. Det betyder, at du slipper for bibbet, vibrationen eller pop up-beskeden på skærmen, når du modtager noget. Du skal altså fx aktivt gå ind på mail-appen for at se, om du har fået nye mails. Gå ind i indstillinger, dernæst “Meddelelser” og så slå “Tillad meddelelser” fra under hver app.

7: Læg jeres smartphones i vindueskarmen
Du har gæster og I skal hygge, men dine veninder har travlt med at være på Facebook, poste billeder på Instagram og svare på SMS’er. Det er enormt forstyrrende og ikke særligt fordrende for en god aften i hinandens selskab. Så find en æske, stil den i vindueskarmen og bed alle lægge deres mobiler i den.

8: Læg dine sociale medier-apps i en mappe på mobilen
Læg alle dine sociale medier-apps i en mappe på mobilen, fx Instagram, Facebook og Snapchat. Så er de ikke længere ét klik væk, men to - og så kan du jo bare håbe, at dovenskaben tager over.

9: Slå ’forstyr ikke’ til på mobilen
De fleste smartphones har en ‘forstyr ikke’-funktion, du kan slå til. Det betyder, at din mobil ikke bibber, vibrerer eller lyser op, når du får en SMS eller et opkald, hvilket kan ændre din nattesøvn. På en iPhone kan du dog sætte den til, at dine favoritkontakter, fx dine børn, kan komme i kontakt med dig, selvom du har ‘forstyr ikke’-funktionen slået til.

10: Læs et magasin
Magasinlæsning er den perfekte offline-aktivitet, og især ét magasin er værd at kaste sig over. IN, selvfølgelig, hvad ellers. Du kan købe abonnement lige HER.

11: Luk ned – lige nu!
Et hurtigt tip lige til at afslutte med: Sluk din mobil, tablet eller computer. Lige nu. Bum, så er du offline.

LÆS OGSÅ: Derfor ser du underlig ud på selfies

3 apps mod mobil-overforbruget

Hvis du ønsker lidt ekstra hjælp til at gå mere offline, så findes der en række apps, der kan hjælpe dig på vej. Herunder ser du 3 eksempler på gode apps, der på hver sin måde hjælper på mobilafhængighed. Klik på dem hver især, og læse mere om, hvad de kan inden du downloader dem.

  • Moment: Måler dit mobilforbrug – læs mere her
  • RescueTime: Måler den tid, som du bruger på de forskellige websites – læs mere her
  • Freedom:
Giver dig mulighed for at blokere apps og sites – læs mere her

10 tips til et sundere digitalt liv

Vi kan jo ikke helt undgå skærmtiden, så derfor får du her 10 tips til et sundere digitalt liv.

1: Køb et vækkeur, og smid telefonen ud af soveværelset – skærme ødelægger søvn og sex.

2: Læg telefonen helt væk, når du arbejder, holder møder eller er i selskab med andre mennesker.

3: Brug ‘Forstyr ikke’-funktionen så ofte som muligt.

4: Slå alle notifikationer fra på telefonen pånær vigtige opkald.

5: Fjern alle apps, der kan stjæle din opmærksomhed, fra startskærmen.

Find de resterende 5 tips til et sundere digitalt liv HER

Mobilfri læsning

Hvis du vil vide mere og blive klogere på, hvordan du kan leve dit liv mere offline, så finder du her tre bud på bøger, der omhandler lige præcis dette.

’Jeg slukker nu’
Prisvindende journalist Catherine Price har skrevet en trin-for-trin guide til, hvordan du får et bedre forhold til din telefon. Catherine Price: Jeg slukker nu, Don Max, 100 kr. Læs mere og køb bogen HER

’Sluk’
Speciallæge Imran Rashid gør det klart, hvad der sker i din hjerne, når du er på skærmen, og giver gode råd til at slukke. Imran Rashid: Sluk, Lindhardt og Ringhof, 249,95 kr. Læs mere og køb bogen HER

’Gå glip’
Psykologiprofessor Svend Brinkmann skriver om fordelene ved at nøjes, skære ned og skrue ned i en grænseløs tid. Svend Brinkmann: Gå glip, Gyldendal, 250 kr. Læs mere og køb bogen HER

LÆS OGSÅ: Sådan tæmmer du overspringshandlingerne

Læs mere om: