MIT IN

Stor guide: Sådan får du den lækreste hud til sommer

Med ordentlig pleje kan du starte sommeren med strålende hud, der tager godt imod solen og holder på kuløren langt ind i efteråret. Her får du den store guide til at gøre din hud klar til sommer.

Uanset om du er soldyrker eller helst opholder dig i skyggen, vil de fleste gerne gå gennem sommeren med en sund og strålende glød. Det er derfor en god idé at tilegne sig gode hudplejevaner, inden solen for alvor får fat – både for at tilbyde huden bedst mulig beskyttelse og for at holde på kuløren, så sommergløden ikke skaller af allerede i september.

3 gode vaner, der gør din hud sommerklar

Okay – nu siger vi det lidt sent, men så ved du det til næste år: Det er faktisk en klar fordel at have sommerhuden in mente hele året rundt. Hvis du passer godt på din hud, selv om den er pakket ind i strik og lange bukser, vil den se blødere og mere strålende ud, når du ”slipper den løs” i sommermånederne.

De tre vaner, du med fordel kan gøre til en del af din hudplejerutine hele året er:

  • Tag kosttilskud
  • Eksfolier din hud
  • Tørbørst din hud

Du kan læse mere om, hvorfor netop de tre vaner sikrer dig den lækreste hud lige HER.

Virker tørbørstning?

Særligt tørbørstning har gået sin sejrsgang i skønhedsbranchen i løbet af de seneste år. Men er en tørbørste en mirakelmiddel?

Tørbørstning er en metode, hvor man med en børste stryger og skrubber huden ren for døde hudceller, sætter gang i blodomløbet og udrenser for affaldsstoffer via lymfesystemet, ligesom det giver energi og velvære i krop og sind. Gør det til en vane at tørbørste din krop om morgenen, inden du går i bad. Din hud skal være tør, når du gør det. Hop derefter ind i badet, og vask de døde hudceller af.

Nogle af fordelene ved tørbørstning er:

  • Det hjælper kroppen af med affaldsstoffer
  • Det bekæmper appelsinhud
  • Det modvirker indgroede hår

Læs meget mere om tørbørstning, og bliv guidet til, hvordan du gør lige HER.

Hårfjerning i sommermånederne

Hvis du gerne vil fjerne hår i sommermånederne, så vælg en metode, der sikrer et holdbart resultat. Sugaring er en ældgammel hårfjerningsteknik, der har været praktiseret i flere århundrede af kvinder fra Mellemøsten.

En sugaring-behandling holder i 3-4 uger og har flere fordele. Ved sugaring fjernes hårene med en sukkermasse, der masseres ind i huden med hånden. Sukkermassen trækker hårene ud i deres naturlig vækstretning og derfor har man mulighed for at fjerne mange flere hår end ved for eksempel brug af voks, ligesom man med sukkermassen har mulighed for at få selv de helt små hår med, altså hår i den tidlige vækstfase. Det er derfor også yderst sjældent, at man vil få indgroede hår, irritation og andre gener, som kan opstå ved voksbehandlinger.

Læs meget mere om sugaring lige HER.

Har du mod på at fjerne hår fra bikinilinjen med sugaring? Så læs ekspertens råd om brasiliansk sugaring HER.

Fjern hård hud fra fødderne

Inden fødderne skal stikkes i sandalerne, skal de også have en tur. Nogle mennesker har mere tendens til at få hård hud end andre. Hård hud opstår ganske enkelt, når et område er ofte udsat for tryk. Den hårde hud opstår, fordi kroppen vil beskytte sig mod slide huller, der hvor huden er udsat for tryk. Vær ekstra grundig med en fed fodcreme, fodbade og din pimpsten, hvis du hører til dem der let danner hård hud.

Igen er det en god idé at pleje sine fødder hele året rundt for at undgå hård hud, men en tur hos en fodterapeut kan gøre en stor forskel, inden sommeren for alvor rammer.

Men hvordan vedligeholder man så resultatet derhjemme? Vi har talt med en fodterapeut, som har fortalt os, hvad man absolut IKKE må gøre. Det kan du læse meget mere om lige HER.

Få også guiden til de gode vaner, der holder hård hud på afstand HER.

Læs mere om: