Sådan folder du en lommeklud
Foto: AOP
HERRER

Sådan folder du en lommeklud

En lommeklud er med til at fuldende dit jakkesæt. Lær at folde lommekluden på tre forskellige måder her.

Lommekludens historie daterer tilbage til 1000 år før Kristi fødsel, hvor de første udgaver blev brugt til at skærme mod solen. Sidenhen har de haft et utal af formål – mest nobelt af alt: at komme grædende kvindfolk til nød.

Lommekluden var en fast del af den velklædte mands uniform fra depressionen i 30'erne og frem til 1960'erne, hvor den mere hygiejniske Kleenex-serviet blev introduceret. Kleenex' slogan var endda, at man ikke skulle gå rundt med en influenza i brystlommen. Sidenhen gik lommekluden fra at være en praktisk foranstaltning til at være en mere dekorativ beklædningsgenstand, som gentlemen bruger ved særlige lejligheder.

Her er 3 måder at folde lommekluden på:

Presidential fold:

Fold lommekluden i halve, indtil kludens bredde, passer nogenlunde med bredden på din brystlomme. Lommekluden sættes i lommen, så der ikke er nogle rå kanter, der kan ses.

Reverse Puff fold:

1. Tag ved midten af lommekluden
2. Træk op i lommekluden
3. Tag ved med den anden hånd, så du har styr på spidserne
4. Fold toppen ned til spidserne
5. Hold spidserne samlet i et godt greb. Enden uden spidser skal ned i brystlommen, så det er spidserne, der vender op af lommen. Ret spidserne til, så de er synlige.

TV fold:

Fold lommekluden i halve, indtil kludens bredde, passer nogenlunde med bredden på din brystlomme. Derefter skal du sætte lommekluden i lommen, med de rå kanter øverst, sådan at de lige kigger ud over lommens kant. Juster til du er glad. Tænk på, at denne foldning ikke skal være perfekt, og man skal gerne kunne se flere af kanterne på kluden (især hvis kanterne er farvede, som i videoen herunder).

Se de tre måder at folde lommekluden på i videoen:

 

Læs mere om: