Copenhagen Fashion Week SS19 - de største tendenser
MODEUGERNE

3 tendenser fra modeugen SS19, som du allerede kan glæde dig til

Den sidste model er gået ned ad catwalken, og vi gør status på 3 store tendenser, som kommer til at fylde næste sommer. Glæd dig til dem allerede nu.

Sommeren 2018 er (heldigvis) ikke slut endnu, men modeverdenen har allerede vendt blikket mod næste år. Copenhagen Fashion Week SS19 satte spot på næste sommers store tendenser, og der var flere, der gik igen.

Læs med her, og glæd dig til 3 tendenser, der vil passe perfekt ind i din sommergarderobe næste år.

Sommer-glimmer

Fra venstre: Stine Goya, Lovechild 1979, By Malene Birger

Glimmer og pailetter leder normalt tankerne hen på jul og nytår, men næste sommer skal der gives plads til de glitrende indslag i garderoben. Flere designere viste både festkjoler og mere afslappede pasforme fyldt med glimmer og pailetter.

LÆS OGSÅ: Se den bedste street style fra modeugens dag 1

Sporty jakker

Fra venstre: Ganni, Baum und Pferdgarten, Saks Potts

De sporty referencer bliver ved med at være cool. Den sporty jakke er tilbage næste sommer for at give dit outfit noget kant, men denne gang er det med en lille variation. Flere brands vist nemlig en mere taljeret udgave af jakken, som kombinerer det sporty med det feminine.

Shorts

Sjældent har man set så mange shorts, som der blev vist i denne modeuge. Alle brands gav deres bud på garderobeklassikeren, så du skal nok kunne finde et par, der klæder din stil og din kropsform.

LÆS OGSÅ: Se den bedste street style fra modeugen dag 2

Læs mere om: