MODEUGERNE

4 modeuge-arrangementer for dig

Du kan følge med i modeugen på Instagram hjemme fra sofaen, men du kan også selv komme med til en masse fashionable arrangementer.

Det går løs i København, og der er heldigvis nogle stærke arrangementer under modeugen, der er åbne for alle – hvad end du er til film, talks eller fest.

Copenhagen Fashion Film Festival 2019

Modekortfilmen er blevet et af modekommunikationens vigtigste greb. På Copenhagen Fashion Film Festival kan du dykke ind i historien om genren med både nutidige og historiske kortfilm.
Se hele festivalprogrammet HER.

Fernisering hos Oh! By Kopenhagen Fur

Oh! by Kopenhagen Fur inviterer til fernisering af deres kommende vinterkollektion Peculiar. Her får du et indblik i de trends, der kommer til at tegne næste vinter og mulighed for at forudbestille dine favoritter.  
Hvor: Galleri Egelund, Bredgade 75, 1260 København K.
Hvornår: Torsdag den 31. januar kl. 12.00-16.00.

Boozt Fashion Talks

Nogle af branchens dygtigste navne deler ud af indsigter og erfaringer, når &Tradition slår dørene op for Fashion Talks. Mode- og kulturformidler Moussa Mchangama styrer slagets gang og får besøg af blandt andet B&O’s concept- og designmanager, Jakob Kristoffersen, og DK Companys medejer Jens Obel Sørensen.
Hvor: &Tradition, Kronprinsessegade 4, 1306 København K. 
Hvornår: 29. januar, 30. januar og 31. januar – alle dage fra 16-17
Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig via mail på: [email protected]
Læs mere om arrangementerne HER

Wood Wood S/S 2019-fest

Kig på tøj, få en drink og fest med Wood Wood, når det danske brand fejrer deres nye kollektion i butikken i Grønnegade.
Hvor: Grønnegade 1, 1107 København K.
Hvornår: Torsdag den 31. januar 2019 kl. 16:00-19:00.

LÆS OGSÅ: 14 vigtige begivenheder i 2019

Læs mere om: