
Med modeugens shows veloverstået er det på tide at gøre status over de trends og tendenser, der kommer til at gøre sig gældende, når vi rammer næste efterår.
LÆS OGSÅ: Se den lækreste street style fra modeugen dag 1
Det britiske modebrand Burberry, der er kendt for sine skotsktern, får heftig konkurrence af danske brands i efteråret 2018. Stort set alle modebrands viste tern på kjoler, regnfrakker, jakkesæt og nederdele. Den tendens kommer du i hvert fald ikke uden om.
IN’s chefredaktør, Anne Axholm, har udvalgt ni favoritlooks, der fremhæver nogle af de andre tendenser, vi kommer til at se. Kig i galleriet for at se hendes favoritter, og få en forsmag på blandt andet, hvilke farver og materialer der kommer til at hitte.
Cecilie Bahnsen lukkede en ny farve ind i sit univers – mosgrøn – og er begyndt at lave strik. Hidtil har hun arbejdet i lyseblå, rosa, sort og hvid.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Den smaragdgrønne slog også igennem – her som powersuit hos Munthe.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Dansk mode vender Michael Kors og Gucci ryggen og bærer faklen fra Saks Potts’ leg med pels videre.
Anne Vest viste pelse frem i pudderrosa, gul – og denne som næsten ligner børnebogen Elefanten Elmer, men som kun gør én glad på en mørk vinterdag.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Morten Ussing betagede alle med sin skrædderkunst, kvalitetsmaterialer og tone-i-tone styling. Det her gule look demonstrerer hele pakken.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Foto: Copenhagen Fashion Week
Kapperne er tilbage – her i helt minimalistisk form hos Mark Tan.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Den her petroleumsblå kjole fik mobilerne frem hos publikum hos Jesper Høvring.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Sporty møder luksuriøst i det her look.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Designtalentet – og vinder af Magasin du Nord Fashion Prize – havde flere cool look på catwalken til sit første show under Copenhagen Fashion Week. Denne jakke kommer vi stensikkert til at se flere it-girls i.
Foto: Copenhagen Fashion Week