MODEUGERNE

Denne Beckham-familietradition kommer vi til at savne i år

London Fashion Week er i gang, og ligesom vores egen modeuge i august, er også den engelske modeuge præget af alternative og digitale løsninger. Derfor kommer vi til at gå glip af et helt særligt højdepunkt til Victoria Beckhams modeshow.

Beckham-familien har flere år i træk haft tradition for at sidde på de bedste pladser, på første række, til Victoria Beckhams modeshows under London Fashion Week. Her bliver der hvert år taget et familiepotræt, der efterfølgende flittigt bliver delt på de sociale medier.

I år bliver dog også Victoria Beckhams modeshow afholdt på alternativ vis, hvilket kommer til at have indflydelse på Beckham-familiens faste tradtion.

Det traditonsrige familieportræt

Det søde familieportræt af børnene Brooklyn, Romeo, Cruz og Harper sammen med far David Beckham på de forreste rækker bliver derfor ikke til en realitet grundet den digitale udgave af showet.

I år kunne vi ellers have forventet at se to helt nye medlemmer tilslutte sig familiens traditionsrige portræt på de gyldne rækker: nemlig Brooklyns forlovede, Nicola Peltz, og Romeos kæreste, Mia Regan.

LÆS OGSÅ: Victoria Beckham: kvinden, der gjorde det umulige

Selvom det søde øjeblik, hvor Beckham-familiens medlemmer alle er samlet under modeugen, kommer til at mangle dette efterår, kan vi forvente masser af indhold på Victoria Beckhams egen Instagram på selve modeshowsdagen - og mon ikke også de to nye medlemmer, Nicola og Mia, bliver nogle af de første til at iklæde sig tøj fra Beckhams SS21-kollektion?

LÆS OGSÅ: Victoria Beckham har 14 forskellige forlovelsesringe - se de flotteste her

Både Nicola og det yngste Beckham-medlem, Harper, har været på flere shoppingture i Victoria Beckhams Dover Street-butik, hvor de er blevet forkælet med tøj fra de nyeste kollektioner – det kan altså godt betale sig at stå det engelske modeikon, Victoria Beckham, nær. 

Beckham-familietraditionen er i år sat på pause – hvilket betyder, at vi må væbne os med tålmodighed indtil næsten år, hvor den store familie - forhåbentlig - atter bliver samlet på første række. 

Indtil da, kan du se de famøse familieportrætter fra tidligere modeuger her.

Gæstelisten til Victoria Beckhams digitale modeshow viste sig at være kort og kun for nære relationer. I et instagram-post delte modeikonet et billede af Beckham-familien samlet til modeshowet med teksten: ”Mine yndlings (og eneste) gæster denne sæson.”