MODEUGERNE

Derfor skal du holde øje med Danmarks nye designtalent Nynne

Nynne er for første gang at finde på den københavnske showkalender efter et par år i London. IN har talt med den danske designer om at turde jagte sine drømme, rejsen fra skolebænken i London til at spotte sit eget navn på den københavnske showkalender.

Nynne er for første gang at finde på den københavnske showkalender efter et par år i London. IN har talt med den danske designer om at turde jagte sine drømme, rejsen fra skolebænken i London til at spotte sit eget navn på den københavnske showkalender.

Nynne vil få kvinder til at føle sig stærke 

Med en imponerende kometkarriere har Nynne Kunde, med sine blot 27 år, formået at bygge tøjmærket med samme navn op fra bunden. Noget, der kræver en god portion is i maven og et gåpåmod, der er stærkere end de flestes. Og så kræver det et solidt netværk, hvis tråde man tør trække i, fortæller Nynne.

Nynne-konceptet er ret simpelt; Det skal få kvinder til at føle stærke og godt tilpas.

LÆS OGSÅ: Gannis Ditte Reffstrup: Vi skylder modeugen en oplevelse

Kollektionen emmer af København, selvom Nynne har tilbragt de sidste par år i den travle modeby London. Den er ”easy going”, som Nynne fortæller, men stadig med øje for detaljen. Og så kan man tydeligt spotte masser af London-power.

Pssst… Du kan helt eksklusivt smugkigge Nynnes nye kollektion nederst i artiklen.

Fortæl om den nye kollektion

- Der har været fart på de sidste to år, og jeg føler, at den nye kollektion tydeligt viser at vi har brugt tid på at finde ud af hvad Nynne kan. Derfor er den nye kollektion også noget mindre, end den før har været, med kun omkring 20 looks. Derudover har alt tøjet en funktion, men uden at gå ned på wow-faktor.

- Vi stræber altid efter at gøre tingene ordentligt. Derfor er alt tøjet også produceret af små, familiebaserede virksomheder i Europa – primært i Italien, London og i Grækenland – som vi har et nært forhold til.

Du er jo lige rykket tilbage til Danmark efter flere år i London. Hvordan kan det være?

- Det er både af personlige og arbejdsmæssige grunde. Jeg flyttede til London for 8 år siden for at studere, og finde ud af hvad jeg gerne ville. Her fandt jeg min sti. Jeg fandt ud af, at jeg ikke kun er forgabt i design-delen, men også i alle de andre aspekter som er forbundet med at drive en virksomhed. Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville starte min egen virksomhed. I 2018 spurgte jeg mig selv: Gør jeg det, eller gør jeg det ikke? Derfra gik det stærkt. Så de sidste to har jeg brugt på at lære Nynne som virksomhed og finde ud af, hvad Nynne skal kunne. Hvilket afspejler den nye kollektion. Og så glæder jeg mig helt vildt til at kunne cykle rundt i København igen.

Hvad glæder du dig mest til under din modeuge-debut?

- Det er jo lidt en homecoming for mig, så jeg glæder mig til det hele. Men at få lov til at vise digitalt synes jeg er enormt spændende. Jeg synes det er en fed platform, hvor man kan få lov til at lave lidt flere avantgarde-ting – noget jeg sætter pris på. Og så er det en god måde at teste det digitale format af på. For hvem ved, måske kommer corona til at forme modeugen fremadrettet.

- Det har været en spændende proces at producere video-præsentationen af kollektionen til modeugen. Her har jeg arbejdet med folk som jeg vi aldrig har arbejdet med før, men som virkelig er passionerede. Blandt andet Hugo Jozwicki, som har skudt videoen – han er meget inspirerende.

Hvem er Nynne-kvinden?

- Der er ikke én Nynne-kvinde. For kollektionen er relevant for kvinder i alle aldre. Men teamet er altid empowerment, og at få kvinder til at føle sig godt tilpas.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Har du fået hjælp til at starte som selvstændig?

- Udover Amanda (Nynnes partner), så har mit netværk fra designskolen hjulpet meget. Jeg har fået hjælp fra veninder og bekendte, og så var det en stor sejr, da jeg blev kontaktet af et PR-bureau, som ville satse på Nynne og virkelig tror på brandet. Jeg finder støtte i at arbejde med folk jeg stoler på, og som tror på Nynne. Jeg er spændt på at komme hjem og bruge mit netværk her fra København.

Jeres kollektion er lige kommet i Mads Nørgaard-butikken. Hvordan er det?

- Det er vildt. Vi kunne ikke selv være til åbningen på grund af corona, men Mads og Maria (ejerne af Mads Nørgaard) gjorde vores drømme til virkelighed. Det er vildt at se sit tøj hænge i butikker, og endnu vildere at spotte folk på gaden i det. Det er altid den største cadeau man kan få som designer; at folk vil gå i tøjet. Tøjet hænger også hos Luisaviaroma, i Italien, Le Bon Marche i Paris, og i Japan og Stockholm.

Se et udvalg af Nynne-kollektionen her

Derfor skal du holde øje med Danmarks nye designtalent Nynne

LÆS OGSÅ: Det skal du opleve under SS21-modeugen

Læs mere om: