Modeuge
Foto: Copenhagen Fashion Week
MODEUGERNE

Det skal du vide om den kommende modeuge

I starten af februar afholdes den københavnske modeuge - Copenhagen Fashion Week, hvor en god håndfuld brands, hovedsagligt danske, vil vise deres kommende forårskollektioner frem.

Hvert år i februar og august er København vært for nordens største modeevent nemlig den københavnske modeuge. I år er der både nye og gamle spillere på showkalenderen, og der bliver især eksperimenteret med anderledes venues for at gøre hvert show helt specielt. Det hele løber af stablen 31. januar til 2. februar, og IN giver her et kort overblik over det, du bare skal vide om de tre fashionable dage.

LÆS OGSÅ: 5 trends fra Milano Fashion Week

5 ting du skal vide om den danske modeuge

1. Det danske brand Munthe er tilbage i showkalenderen for første gang siden de ændrede brandets navn fra Munthe plus Simonsen til Munthe i 2014. Showet bliver holdt ved Copenhagen Skate park på Vesterbro. Læs mere om Naja Munthes valg om at komme tilbage til modeugen, for nu, HER.

2. Astrid Andersen, som er designeren, der står bag brandet af eget navn, viste lørdag d. 7. januar sin herretøjskollektion til den britiske herremodeuge i London. Hun er mest af alt kendt for sit street-inspirerede herretøj, men i år afholder hun også show til Copenhagen Fashion Week, og denne gang er det med en damekollektion. At afholde et show er lidt af en mundfuld, så hele to shows i to forskellige byer er ikke småting, men det har været et bevidst valg fra designerens side, da hun ønskede at vise sin herre- og damekollektioner separat. Læs et interview med designeren HER

3. Vinderen af DANSK Design Talent – Magasin prisen, Cecilie Bahnsen, holder show for første gang under modeugen. Cecilie Bahnsen er en af de nye, lysende talenter på den danske modescene med sin helt særlige designstil.

4. Den københavnske modeuge er en vigtig salgsplatform for hele den danske modebranche og Danish Fashion Institute, som arrangerer Copenhagen Fashion Week og Copenhagen Fashion Summit, har i efteråret modtaget støtte fra Københavns Kommune netop til at arbejde med modebranchen, udvikle den og lade den vokse, med fortsat fokus på bæredygtighed, som er Copenhagen Fashion Summits primære mål.

5. Denne sæson bliver steder som Thorvaldsens museum, Hotel D’Angleterre, Bella centeret, &Tradition og Nikolaj Kunsthal brugt som venue for diverse shows.

Hvis du vil holde dig opdateret på hvad der sker i modedagene kan du med fordel skaffe dit eksemplarer af den officielle modeuge avis ”The Daily”. Her kan du læse om de shows der bliver holdt, tendenser, mennesker og events, som man kan deltage i.