MODEUGERNE

Her er de 5 største tendenser fra modeugen SS21, som du allerede kan glæde dig til nu

Få et overblik over modeugen, og bliv klogere på de 5 største tendenser, som kommer til at fylde næste sommer.

En noget anderledes modeuge er slut. Som de første i verden har København afholdt modeuge med fysiske shows – dog underlagt skrappe coronarestriktioner, hvor mundbind, afstand og håndsprit er blevet vægtet højt.  

Selvom der var vendt op og ned på modeugen på grund af coronapandemien, kom modehusene igennem med nye, innovative tiltag. Flere modehuse valgte at afholde digitale og hybride modeshows, så folk fra hele verden kunne følge med online. Men der var også flere fysiske arrangementer, hvor man på corona-venlig vis, kunne opleve tøjet – næsten – som vanligt.

LÆS OGSÅ: Anne-Dorthe Larsen fra Lovechild: Hvis jeg skulle investere i tre items fra SS21-kollektionen, ville det være disse

Men selvom corona – med god grund – fyldte en del, så var de nye kollektioner stadig ugens helt store samtaleemne.

Læs med her, og glæd dig til 5 tendenser, der vil passe perfekt ind i din sommergarderobe næste år.

Naturens farver

Endnu engang viste modehusene et overtal af naturlige, tidløse farver. Særligt sort, brun, beige og hvid dominerede farveskalaen. Farver, der aldrig rigtigt går af mode og derfor kan anvendes mange år.

 

Fra venstre: Skall Studio, Mark Tan, Lovechild

Fra venstre: Skall Studio, Mark Tan, Lovechild

Læder

Læder leder normalt tankerne hen på efterår og vinter, men næste sommer skal der gives plads til både læderfrakker, kjoler, shorts og skjorter.

Fra venstre: Soulland, Remain by Birger Christensen, Lovechild

Fra venstre: Soulland, Remain by Birger Christensen, Lovechild

Vesten

Sjældent har man set så mange veste, som der blev vist i denne modeuge. Mange brands gav deres bud på vesten, som er perfekt til sommeraftner enten alene eller ud over en skjorte.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Fra venstre: Cecilie Bahnsen, Mark Tan, Lovechild

Fra venstre: Cecilie Bahnsen, Mark Tan, Lovechild

Quilt

Quilt har fået et nyk opad, og det bliver nemt at finde en style, som passer dig næste sommer. Flere designere gav deres bud på en quiltet frakke, vest, shorts eller nederdel – fra minimalistiske Designers Remix til eventyrlige Helmstedt og casual cool Baum und Pferdgarten.

Fra venstre: Designers Remix, Emilie Helmstedt, Baum und Pferdgarten

Fra venstre: Designers Remix, Emilie Helmstedt, Baum und Pferdgarten

Sommerprint

Mange fine kjoler i sommerlige print fandt vej til catwalken. Her demonstrerede brands som Lovechild, Henrik Vibskov, Helmstedt og Baum, at der skal print på, til næste sommer.

Fra venstre: Baum und Pferdgarten, Henrik Vibskov, Emilie Helmstedt

Fra venstre: Baum und Pferdgarten, Henrik Vibskov, Emilie Helmstedt

LÆS OGSÅ: Derfor skal du holde øje med Danmarks nye designtalent Nynne

 

Læs mere om: