MODEUGERNE

Kom til modeugeforberedelser med Jesper Høvring & Omega

I Jesper Høvrings smukke butikslokaler på Frederiksberg, fandt forberedelserne til Jesper Høvring & Omegas store modeshow sted i mandags.

IN var forbi for at fange stemningen og få sig en snak med designeren Jesper Høvring og brand manager Martin Issing fra Omega om luksus, kvinder, branding og storytelling. For det er netop det det handler om for disse to luksusbrands, der fortæller historier, som de fleste kvinder gerne vil være en del af.

Og denne gang er der bestemt ikke sparet på noget

"Det bliver noget helt andet end sidst". Vi har været helt ligeglade med om det kan sælges" fortæller Jesper Høvring. "Vi giver den gas med stene og pailletter og det bliver én stor fest, når vi sender modellerne ned ad catwalken på torsdag på NIMB" fortsætter han.

Og Omega urene som modellerne skal bære til kjolerne er da heller ikke helt ufestlige, det er nemlig Omegas "roll royce" af en damekollektion Ladymatic, der skal pynte modellernes håndled. Flere af urene er besat med diamanter på både skive og krans og kommer i både guld, rosa guld og hvidguld (se billeder i galleriet nedenfor)

"Et Ladymatic ur er mere end et ur - det er et funktionelt armbånd" forklarer Martin fra Omega, og fortsætter

"Vi overvejede om vi skulle gå efter nogle mere rå ure, som for eksempel vores Seamaster, denne gang, men det passede bare ikke til de elegante kjoler"

Jesper Høvring fortæller at han ligefrem råder flere af sine kunder til at tage deres ur af, når de prøver selskabskjoler, da det kan blive for tungt til kjolen. Men både Marting og Jesper er enige om Ladymatic uret komplementerer kjolerne som et smykke.

"Det er også den eneste form for smykke, som modellerne skal have på" fortæller Jesper, der ellers ikke vil afsløre for meget mere om det show, der, sammen med Omega, vises torsdag morgen på NIMB i København.

Vi glæder os. Og husk at I kan følge med under hele modeugen på INs Instagram @modemagasinet_in

Se billeder fra Omega og Jesper Høvrings show-forberedelser i galleriet nedenfor.

Kom til modeugeforberedelser med Jesper Høvring & Omega